Luksus og social ulighed

Bogomslag: "Luxus af" Annie Bahnson
Bogen hedder Luxus og beskriver det voksende gab mellem dem, der kan leve luksuslivet, og dem, der ikke kan.

Af Birger Agergaard

”Det er vigtigt at vi taler om og problematiserer den sociale ulighed, som i disse år ser ud til at vokse. Og vigtigt, at vi taler med vores børn og unge om den. Ud over at vi får et skævt samfund, som i sidste ende er værst for alle, er den sociale ulighed også vigtig i debatten om klima.”

Sådan siger Skødstrup-forfatteren Annie Bahnson i forbindelse med sin nye udgivelse i rækken af ungdomsromaner. Bogen hedder Luxus og beskriver det voksende gab mellem dem, der kan leve luksuslivet, og dem, der ikke kan.

I bogen forelsker Saxo sig i klassens nye pige, Flora. Flora er fascineret af champagne, pools og penge. Noget, som Saxo ikke har. Men så får han en god ide, der både kan hjælpe ham med at charmere Flora og skaffe sin lillesøster et par nye sko uden huller. Ideen viser sig bare ikke at være helt skudsikker, og snart bliver Saxos nye luksusliv temmelig besværligt. 

”Før jeg tog springet og blev fuldtidsforfatter, arbejdede jeg som folkeskolelærer. Her oplevede jeg den sociale arv og ulighed helt tæt på. Jeg har undervist i klasser, hvor der var økonomiske lysår mellem eleverne,” fortæller Annie Bahnson.

Bogen fås i boghandelen, hos forlaget Saxo og ved to arrangementer, hvor der også præsenteres kjoler fra designer Charlotte Storm:

  • Tirsdag 14. november kl. 16.00-20.00, Capellavej 7 i Højbjerg
  • Lørdag 18. november kl. 13.00-16.00, Tronkærgårdsvej 270 i Skødstrup


Læs hele novembernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.

Fenny Band har tidligere spillet hos Haulrik Bryghus.
Attraktivt bymiljø

Musik og fredagsøl

Der er ’pip’ og musik i baren hos Haulrik Bryghus. Nye og rummelige lokaler på Grenåvej 818 i Løgten er taget i brug til brygning og nu også med fredagsbar ind i mellem.