Streger til fremtiden

Af Niels Dal

Måske er børnene flyttet hjemmefra. Eller måske står den lille nye familie og kan ikke helt se mulighederne i de huse, de kigger på.

Så kan et møde med arkitekt Anja Kristina Koldby Jensen i Skødstrup være en oplagt mulighed.

Anja er boligarkitekt med egen tegnestue. “Nest” Arkitekture hedder det. Engelsk for “rede”.
Og det er netop et vigtigt fokuspunkt for Anja. Hjemmet eller reden skal tilpasses det behov, der er aktuelt, hvor man står i livet og være et rart og trygt sted at være..

”Jeg tilbyder et gratis opstartsmøde, hvad enten det drejer sig om til- eller ombygning. Eller et helt nyt hus for den sags skyld. På mødet kan vi drøfte ønsker og behov og jeg danner mig et overblik over lysforhold, placering og mål og de muligheder, der kan foreslåes.” fortæller Anja.

Masser af muligheder
Ombygning af eksisterende hus kan optimere huset i forhold til behovet: Spildplads kan blive aktiveret, gamle børneværelser kan blive slået sammen eller nedlagt og blive rum med livskvalitet. Omvendt kan en ombygning med nytænkning give de ekstra rum, som en børnefamilie kan have brug for.

”Har man set sig varm på et hus, der bare ’lige mangler lidt’, kan en tilbygning også være en mulighed, som mange overser,” fortsætter Anja.

Med afsæt i opstartsmødet følger Anjas ideoplæg., hvor alle praktiske aspekter belyses. Lige fra lokalplan til materialevalg og justering af ønsker.

De næste trin med skitseforslag og eventuelle myndighedstegninger klarer Anja også. Hun har også samarbejde med forskellige konstruktører og håndværkere og kan således tage projektet hele vejen i mål, hvis det ønskes.

Anja har for nylig deltaget i en arkitektkonkurrence med et tiltag, der nytænker på flere fronter: “Parcelhuskvarteret i fremtiden”.

Det går i korthed ud på, at byggegrunde eller villaer kan deles op i to selvstændige enheder.

Arkitekt Anja Kristina Koldby Jensen med nye ideer på bordet.
Arkitekt Anja Kristina Koldby Jensen med nye ideer på bordet.

Måske til to generationer eller par og enlige, der har fået mindre pladsbehov med årene.

”Flere og flere bor i dag alene, og mange ønsker mindre plads. Men mulighederne for dette kan være begrænsede. Eller måske skal man så flytte fra et område, man er glad for. Her kunne en ombygning med henblik på to boliger være en mulighed,” siger Anja.

Det kunne jo være en overvejelse værd i 8541.

Læs hele septembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.