Find lokalplanforslaget om vindmøller

Dialogmøde på Skæring Skole om placering af vindmøller og solceller
Mødet den 19. juni gentager standene fra udviklerfirma og forvaltning – men det bliver dog siddende og i mindre rum.

Af Birger Agergaard

Nu er lokalplanforslaget om vindmøller ved Vosnæs offentliggjort. Det ligger i dette link.

Spændende bliver det, om der i forslaget er sket imødekommelser af de mange kritiske røster, der har været imod planerne, ikke mindst fra Foreningen mod vindmøller på Vosnæs, som håber, at forslaget pakkes langt væk.

Men nu er forslaget der. Der er derfor en høringsfase, hvor alle kan ytre sig – for eller imod projektet. På deltag.aarhus.dk kan du indsende høringssvar fra 5. juni.

I høringsfasen kommer et offentligt møde, som du kan læse om her. Her skal du også tilmelde dig til mødet. For naboer op til 10 kilometer fra de planlagte møller er der et møde om værditab samme aften.

Mødet afholdes den 19. juni 2025 kl. 17.30-20.30 i aulaen på Skæring Skole, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå.

Den offentlige høringsperiode er fra 5. juni til 7. august. I offentlighedsfasen kan borgere og grupper søge foretræde for Teknisk Udvalg – også selvom det offentlige borgermøde indeholder en form for foretræde.
Derefter får forvaltningen særdeles travlt med at bearbejde de forventeligt mange høringssvar, idet der kun er afsat en måned til det.
Den 12. september går forslaget samt høringssvarene videre til politikerne, der efter planen skal tage endelig stilling til lokalplanforslaget den 12. november.

Byrådsvalget er den 18. november, så det er det gamle byråd, som skal beslutte sig for eller imod møllerne.

Læs hele juninummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Energi og miljø

Sig din mening om varmepumpeanlægget

Hvad bliver miljøkonsekvenserne af et nyt energianlæg ved Skødstrup? Det kan du indgive høringssvar om til og med 29. juni.

Næsten alle stole var besat i Midtpunktet, da byrådskandidaterne kom forbi.
Politik

Vælgermøde: mere fart på lokalplaner

Kommunalvalget er nu overstået, og 300 borgere blev klædt på, da de hørte 10 byrådskandidater gøre rede for, hvad de mener skal ske i Løgten-Skødstrup.