Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Så er der endelig nyt - 8541

Så er der endelig nyt


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

Kiwis tidligere forretning er nu blevet købt af Rema 1000.

Siden Kiwi lukkede sin forretning i Løgten den 11. marts 2016, har der været meget stille omkring deres ti år gamle bygning på Grenåvej på den modsatte side af Netto. Vi har i mellemtiden hørt en del rygter om både nye ejere, ombygning og tilbygning, men ingen af dem har ramt helt plet. Den rigtige historie får du her:

Rema 1000 er stærkt interesseret i at få en butik i vores område og har derfor købt den bygning, hvor Kiwi før lå. Deres plan går ud på at rive Kiwi-bygningen samt det bagvedliggende parcelhus ned og bygge en ny og større i to plan. Det nye varehus skal ligge i stueplan, og på første sal bliver der indrettet to boliger, hvor ejeren af parcelhuset skal bebo den ene. Bygningens samlede højde skulle forblive uændret, da taget på den nye bygning vil blive fladt, mens den eksisterende bygning som bekendt har skråt tag. Får Rema 1000 grønt lys for projektet, skulle den nye forretning kunne stå klar i løbet af et års tid. Remas direktør for ejendomme, Stephan Sørensen, fortæller os, at planerne for øjeblikket ligger til godkendelse hos kommunen. Han lover, at så snart planerne er godkendt, får vi tegninger af den nye Rema, som vi kan vise her i 8541.

180910 Kiwibygningen 1.jpg

Planen er at rive den eksisterende bygning og det bagvedliggende parcelhus ned og bygge et nyt og større supermarked.  

Tekst og Foto: Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (oktober 2018)

Relaterede artikler

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.