Kom af med julefedtet til halv pris …. Spil badminton resten af sæsonen

Kom i form med vores tilbud om badminton til halv pris fra 2. januar til 30. april 2019. Eller betænk én du kender med en aktiv gave under juletræet. Læs mere nedenfor og tjek vores hjemmeside http://www.8541.dk/afdelinger/badminton

 

Miniton (3-7 år)

Dette er holdet for de mindste spillere, hvor forældre eller bedsteforældre kaster/spiller op til barnet. En formidabel måde at få lært en god forhånd allerede som lille. Der er masser af grin og sjov i hallen.

Vi spiller fredag kl. 17.30–18.30, så der er tid til at spise aftensmad, inden Disney Sjov ruller frem på tv-skærmen. Vi udlåner ketchere i den rigtige størrelse, men husk et par gode indesko. Træningen ledes af Jon Fog, som kan kontaktes på 2621 5772 eller jonfogh@gmail.com.

 

Ungdom U9-U11-U13-U15-U17

Hold 1 er for de nyeste og yngste spillere, som træner torsdag fra kl. 15.00 – 16.15.

Hold 2 og 3 træner to gange om ugen, tirsdag og torsdag. Der trænes teknik, men der er også fokus på kamptræning, og for de spillere, som er klar til udfordringen, tilbyder vi deltagelse i holdturneringer.

Udover træningen, holdkampe og stævner vil vi i løbet af året arrangere sociale arrangementer, så det ikke kun handler om forhånd og baghånd.

Trænerteamet består af Per Overgaard (hold 1) samt Torben Jepsen og Jacob Jørgensen (hold 2 og 3). Få en snak med vores trænere om hvilket hold, der passer dig ved at tage kontakt til Per på 4050 0742 eller Torben på 4050 4286.

 

Senior Elite

Senior Elite er holdet for turneringsspillere. Skødstrup Badminton har tre turneringshold i denne sæson. Træning står Vagner Haunstrup (mobil 2021 0040) for, og han assisteres af Torben Jepsen. Udover den faste træning og turneringskampe lægges der også stor vægt på det sociale sammenhold på holdet.

Træningen foregår tirsdag kl. 20.00 – 22.00 og torsdag kl. 20.00 – 22.00.

 

DGI-holdet

DGI-truppen er for de erfarne spillere, men holdet er dog en blandet trup både aldersmæssigt og spillemæssigt. Der fokuseres primært på double-spil. Der spilles også single, men af hensyn til formen bliver det dog kun i behersket omfang. Vi kører en fast træningssystematik, hvor vi på skift sætter runderne, så alle kommer til at spille med og mod forskellige spillere hver gang.

DGI-truppen træner hver onsdag kl. 20.30 – 22.30, og hvis der er spørgsmål, kan Peter Vesterager kontaktes på 2169 2164.

 

Voksenhold

Har du aldrig spillet badminton før, eller er det længe siden, at du har spillet, men har stor lyst til at lære spillet, så mød op tirsdag kl. 19.00 20.00. På dette hold er der plads til alle uanset niveau – såvel nybegyndere som spillere, der har spillet motions- eller klubbadminton for mange år siden. Du behøver ikke have en makker for at møde op. Vi spiller på kryds og tværs mod hinanden.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Tina Kragelund, 2924 0290.

Motionist

Til motionisterne kan vi tilbyde følgende spilletider: Mandag kl. 10.00 – 11.30. Kontakt evt. holdleder Jørgen Kristensen, 2324 2102.

Torsdag aften kl. 19.00 – 20.00 er alle baner udsolgte.

Af Peter Vesterager, formand for Skødstrup Badminton

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (december 2018)

Relaterede artikler

Peder og Inge Lisbergs søn Jesper Lisberg har taget dette billede fra en af de mange ture, som ægteparret fra Studstrup har haft i selskab med deres jolle. Her er parret på Kalø Vig, tæt på Vosnæs Pynt. (Foto Jesper Lisberg)
Sport & Fritid

En dag skal man give den videre

Kan man godt have et ret nært forhold til sin jolle? For os ikke-bådejere kan det lyde en lille smule mærkeligt, men der hører en historie med, hvis det nu er en Lynæs-jolle, man har haft i næsten 50 år.

Walk for flagalleen
Erhverv

Godt gået!

En af Danmarks længste flagalleer!
Flagalleen i Løgten-Skødstrup er stiftet i 1970 som en underafdeling af den daværende Løgten-Skødstrup Borgerforening.
Kristi Himmelfartsdag deltog ca. 100 8541-borgere i en fælles “Walk” for at samle til vores allesammens flagallé.