Hurtig indsats mod støj

Aarhus Letbane var prisværdigt hurtig til at tage fat på problemerne med skinnestøj i Løgten-Skødstrup.

 190808 Letbaneskinner slibes for at nedbringe skinnestøj 1 190808 Letbaneskinner slibes for at nedbringe skinnestøj 6

Som vi skrev i august-nummeret af 8541, var der helt fra indvielsen massive problemer med støj fra Letbanens skinner i specielt i Løgten-Skødstrup-området. Da vi skrev om det først, turde Aarhus Letbane ikke sige noget om, hvornår de kunne gøre noget ved problemerne, men allerede i starten af august gik man i gang. Det skete ved at skinnerne i løbet af nætterne 6-9. august blev slebet til, så de passede til de nye tog. Og ikke nok med det. Slibning af metal laver normalt en forfærdelig larm, men slibearbejdet forløb forbløffende stilfærdigt.

Ifølge driftsleder Erik Hansen fra Aarhus Letbane opstod problemet, fordi Banedanmark ad flere omgange tidligere har udskiftet skinner, sådan at der på den gamle Grenåbane har ligget flere forskellige skinnetyper med flere forskellige profiler. Og netop profilerne er afgørende for støjen. Sammenligner man med en bil, kan bilens fire hjul godt køre i lidt forskellige hastighed, når bilen drejer. Det er en fordel, fordi bilens venstre side skal køre lidt længere end den højre, når bilen fx drejer mod højre. Det burde hjulene også kunne gøre på et tog, men det kan de ikke. Her sidder hjulene to og to overfor hinanden på samme aksel, og hjulene drejer derfor med præcis samme hastighed uanset om toget drejer til højre eller venstre eller kører ligeud. Når man dertil lægger, at et letbanetog vejer 40-50 tons og ikke har gummidæk, som biler eller fx Paris’ metro, så er der lagt op til seriøs skinnestøj.

Men laver man en skinneprofil, der matcher hjulene på letbanetogene, kan støjen reduceres til det fuldt acceptable niveau, der allerede er opnået flere andre steder på skinnelegemet ind mod Aarhus, og det er det, man har forsøgt med skinneslibningen.

Vores deadline på dette blad faldt nogenlunde sammen med slibearbejdet, men at dømme efter de første reaktioner fra naboerne til skinnerne, er operationen lykkedes. Anitta Nørgaard Leth Sørensen kunne dagen efter, der var blevet slebet nær dem, på vores Facebookgruppe Borger til Borger fortælle, at ”Hos os larmer den slet ikke lige så meget mere! De har slebet her i forgårs nat og hyler slet ikke lige så meget”. Hun bakkes op af flere andre, mens enkelte, som Annette Balshøj, den 8. august endnu ikke kunne høre forskel.

Vi følger op på sagen i vores oktober-nummer. Erik Hansen fortæller, at man i mellemtiden er meget velkommen til at skrive ind på info@aarhusletbane.dk, om det har hjulpet, eller man fortsat føler sig generet af skinnestøjen.

Tekst og foto: Thomas Nykrog
læs mere i 8541 -dit lokale blad (september 2019)

Relaterede artikler

220902 Cykel på Grenåvej 02
Trafik & veje

Cykelsti udskudt igen-igen

”På cykelstien langs Grenåvej oplever vi, at skolebørn vælter som følge af huller og ujævn belægning. Samtidig passerer omkring 4.000 biler dagligt over Bytorvet, med mærkbare bump, en generel oplevelse af utryghed i trafikken og skader på bilen. …Vi vil derfor gerne invitere dig til et møde, hvor vi sammen kan gennemgå forholdene og drøfte mulige løsninger.”

Trafik & veje

Letbanen – en utilregnelig gæst

I Aarhus Kommune vil man gerne have flere til at vælge bus og letbane. Det giver god mening. Men hvis man bor uden for Aarhus, er den kollektive transport ikke bare et grønt alternativ til bilen. Den er også en livsnerve.

Buslinjer uden Studstrup Det er buslinjerne her, der deltager i forsøget med billige busbilletter. Bemærk på kortet fra Aarhus Kommune, at Studstrup åbenbart ligger så langt væk, at byen ikke kunne få plads på kortet.
Trafik & veje

15 kroner for en billet – men hvad med transporttiden?

Her i marts bliver det markant billigere at tage linje 17 fra Studstrup til Aarhus – eller videre mod Solbjerg, hvis man ønsker det. Tre oplandsruter deltager i forsøget, der skal give erfaringer til at sænke billetprisen på alle busser og i letbanen. Fint for folk fra Studstrup, Skæring og omegn. Eller er det?