Ny løsning på trafikproblem i Nord

Den er længe savnet, men nu kommer den: Løsningen på problemet for bilister, der skal ud på Kirkeholtvej nord for Løgten. Og det ser ud til at blive en bedre løsning end de hidtil skitserede.

Rådmand Bünyamin Simsek sendte i oktober et brev til Skødstrup Fællesråd, hvor han fortalte, at Syddjurs og Aarhus Kommuner er blevet enige om en ny løsning, som skal realiseres midt i 2020:

I krydset, hvor trafikken fra Hornslet (Løgtenvej) går ud i Kirkeholtvej, bliver der et lyskryds. Desuden skal trafik fra Skødstrup/Løgten også munde ud i dette kryds, som bliver firebenet. Segaltvej skal altså forlænges og ramme det nye lyskryds.

Aarhus Kommune har penge på anlægsprogrammet til løsningen i 2019/2020.

”Vi forventer at projektere krydset i løbet af den resterende del af 2019 og udføre anlægget medio 2020,” har rådmanden meddelt fællesrådet.

Det er uklart, om løsningen betyder, at den nuværende udmunding i Kirkeholtvej lukkes.

Glæde hos fællesrådet

Hos fællesrådet i Skødstrup ser man frem til, at den nye trafikløsning bliver en realitet i 2020.

”Det er rigtig dejligt, at der nu er fundet en løsning, som tilgodeser alle parter. Vi er blevet mange flere mennesker i Skødstrup de seneste år, og med udvidelsen af krydset sikrer vi, at vi også fremadrettet kan køre ud af byen mod nord,” siger Inger Thranholm, formand for fællesrådet i Skødstrup.

Hun tilføjer, at det også vil gavne Vorre, som i dag har en del gennemkørende trafik.

Af Birger Agergaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2019)

 

Relaterede artikler

Trafik & veje

Letbanen – en utilregnelig gæst

I Aarhus Kommune vil man gerne have flere til at vælge bus og letbane. Det giver god mening. Men hvis man bor uden for Aarhus, er den kollektive transport ikke bare et grønt alternativ til bilen. Den er også en livsnerve.

220902 Cykel på Grenåvej 02
Trafik & veje

Cykelsti udskudt igen-igen

”På cykelstien langs Grenåvej oplever vi, at skolebørn vælter som følge af huller og ujævn belægning. Samtidig passerer omkring 4.000 biler dagligt over Bytorvet, med mærkbare bump, en generel oplevelse af utryghed i trafikken og skader på bilen. …Vi vil derfor gerne invitere dig til et møde, hvor vi sammen kan gennemgå forholdene og drøfte mulige løsninger.”

Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.
Attraktivt bymiljø

Sådan – næsten – ser ny bymidte ud

Lokalplanen er ikke klar endnu til høringsfasen, men det er så tæt på, at man nu kan se, hvordan den nye bymidte i Løgten vil tage sig ud.

Næsten! For skitsen her på siden er ikke nødvendigvis den endelige. Byplanlægger og arkitekt Lene Damgaard, Aarhus Kommune, understreger, at det er en skitse, som kan bruges til at danne sig et indtryk af, hvordan området kan udvikles.