NYE BOLLER I SUPPEN

En dejlig studstrupdreng vender hjem.

Christian Bøljund har næsten været kompasset rundt på kendte restauranter i Danmark.

Og nu med egen restaurant i Aarhus C, der er nævnt i The Michelin Plate over nordiske restauranter.

”Men ved du hvad: Det er skønt at være tilbage i ”Barndommens Gade” med den nye restaurant Madhuset””. Madhuset ligger længst til højre på Bytorvet i Løgten, nærmere bestemt i nummer 11.

Christian smiler så man kan mærke det.

”Mit ønske er at lave et forum for alle livets fester – såvel som bæredygtig og økologisk mad til ud-af-huset-arrangementer samt kantineordninger. Og ikke mindst team-building i madregi og kokkeskole.”

Det er ikke tanken, at der skal være åbent med daglig servering.

’Vi ser tiden an – men har månedlige delemadsarrangementer i tankerne. Og bruncharrangementer i weekenderne er også i tankerne,” fortæller Christian.

Tekst Niels Dal

Foto Madhuset Løgten

Læs mere mere i 8541 -dit lokale blad (2019)

Selskaber og andre events er lokalet også klar til.

’Vi leverer maden og eventuelt drikkevarer, der passer optimalt til arrangementet. Kort fortalt ønsker vi ’ping-pong’ med kunderne: Kom og fortæl os ideen med arrangementet – og lad os tilføre et nyt twist. Vi står for økologi, bæredygtighed og grønt aftryk. Og god mad,” smiler Christian.

Det er studstrupknægtens ønske, at unge som ældre lokale vil kigge ind og få en snak om mulighederne for næste begivenhed eller madønske – privat som i firmaregi.

’Vi er åbne for det hele – og vil især gerne give det hele et tidssvarende twist.”

Christian skal haste videre. Jeg får et venligt dunk i ryggen, så jeg må skubbe brillerne på plads.

”Tak fordi du kom.” siger han.

Og jeg bliver nok ikke den sidste. Tværtimod.

Se mere på www.madhusetloegten.dk.

Relaterede artikler

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.