De Kreative 8541 – nu med forårsmarked

Vi inviterer til et forårsmarked med Design og Kunsthåndværk. Foreningen De Kreative 8541 har gennem en årrække afholdt et velbesøgt julemarked i Skødstrup Sognegård, og som et nyt tiltag stables der nu også et forårsmarked på benene.

Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 21/3. Udover stande med design og kunsthåndværk vil der være et påskeklippebord for børn og kreative sjæle i den lille cafe.
Hvis du er interesseret i en stand, skal du udfylde ansøgningsformularen online som du finder på adressen krea.vicit.dk senest d. 1. marts 2020, hvorefter foreningen bag ‘De Kreative 8541’ vil vurdere alle ansøgninger, og du vil få besked uanset udfaldet.

Din ansøgning skal indeholde følgende:
• En præsentation af dig selv, dit produkt og koncept.
• En kort og præcis tekst om dine produkter, som vil blive brugt direkte i markedsføringsøjemed.
• 3-5 vedhæftede billeder i høj opløsning af dit produkt.
• Øvrige relevante links til f.eks. Facebook eller Instagram.
• Kontaktoplysninger (Navn, tlf.nr, email)
Vores krav til ansøgere:
Alle produkter skal være af egenproduktion og af høj kvalitet. Vi vægter kvalitet, håndværk og alsidighed i udvælgelsen, så vi får et marked med mange forskellige produkter for alle aldersgrupper.

Praktisk info:
• Skødstrup Sognegård, Kirkepladsen 2A, 8541 Skødstrup
• Lørdag d. 21/3 kl. 10-16
• Der er plads til 16 stande.
• Pris 300,-
• to borde a 80×120 cm medfølger

Yderligere spørgsmål kan sendes til skastberg@gmail.com
Følg eller kontakt os på Instagram (@dekreative_8541) eller Facebook
instagram.com/dekreative_8541
facebook.com/dekreative8541.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning eller se dig som gæst på forårsmarkedet
De bedste hilsner

De Kreative 8541

Af Tine Schjelde Møberg

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb 2020)

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Her kan du træne med en verdensmester

8541 har fået et nyt tilbud på den sportslige front. I sommer er der nemlig åbnet et boksecenter i nyindrettede lokaler på Hjelmagervej 6 i Løgten i samme bygning, hvor også Padelland holder til.

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

Padelland-holdet er opkaldt efter padle Land-banerne, der ligger i det tidligere byggemarked bag Siloetten
Sport & Fritid

Padellands 1. hold i Danmarksserien

Onsdag aften den 12. november rykkede herrernes førstehold i Padel Land op i Danmarksserien efter en stærk 4-2 sejr over Los Paralellos fra X3 i Stavtrup