Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
11 lejeboliger til de modne - 8541

11 lejeboliger til de modne

8541-området savner i den grad lejeboliger målrettet modne familier og par, hvor børnene er ved at flyve fra reden og havearbejde ikke regnes som en fornøjelse.

Arealet er ikke stort, men godt udnyttet. I stedet for at bruge mange, dyre kvadratmeter på en uskøn parkeringsplads, har man bygget en underjordisk parkeringskælder med nedkørselsrampe nederst til venstre i billedet og elevator op til gadedørsniveau. Billedet er taget 8. marts, før området var færdigt.
Allerede når du drejer ind for at parkere din bil ved rækkehuset på Bondehaven 4, bliver du husket på, at din nye bolig er lidt ud over det sædvanlige: Mens du kører ned ad rampen, aflæses din nummerplade, elektronisk og porten til den underjordiske parkeringskælder glider op og lader dig køre hen til den p-plads, som tilhører dit hus. Kælderen rummer et par ekstra parkeringspladser, som kan lejes, hvis I har to biler. Gæster kan fra rampen dreje til venstre og benytte en ekstra, overdækket parkeringsplads. Har du indkøb med, behøver du ikke slæbe dem op fra kælderen. Der er elevator.

De 11 rækkehuse på Bondehaven 4 er på 145 m2 og ens indrettet: I stueplan er der tre værelser, bryggers med vaskesøjle, et depotrum og et badeværelse. En trappe fører op til første sal, hvor der er køkken, en stor stue og endnu et badeværelse. En havedør fører ud til en 14 m2 stor altan, der er øst- eller sydvendt alt efter hvilket hus, du har valgt. Der er brede plankegulve og gulvvarme og et generelt meget flot niveau på materialer og finish. Udenfor er der et 8m2 stort isoleret skur, terrasse og et lille stykke græs til hver lejlighed, samt fællesarealer.
Rækkehusene står klar ca. 1. maj, og prisen er fra 13.500 kroner om måneden. Vi fik lejligheden fremvist af www.ankersoe-bolig.dk. Der er et stort og udækket behov for leje- og ejerboliger til det modne publikum i både Skødstrup, Løgten og Studstrup. Så forhåbentlig kommer vi inden længe til at se endnu flere boliger i alle prislag til dem, der efter mange år i et stort og vedligeholdelseskrævende parcelhus er klar til at flytte i noget nemt, elegant og lækkert.

210308 Bondehaven 4 billede 2  210308 Bondehaven 4 billede 3

Tekst og foto: Thomas Nykrog

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad

Relaterede artikler

Skraveringen viser, hvor "Segalt ny bydel" foreslås placeret
Byggeri og bolig

Flere boligprojekter i 8541

Vi har i en række artikler omtalt de mange forslag til boligbyggerier i en rundkreds om Løgten og Skødstrup. Indtil videre ser det ikke for lyst ud for ret mange af dem. Hidtil har Aarhus Kommune været meget restriktiv med at sige ja til boligprojekter, som ikke allerede ligger i perspektivplanen.

Sokkehuset marts 2022   
Byggeri og bolig

470 dage senere…

Som mange vil huske, lå Sokkehuset ved busstoppestedet på Grenåvej overfor Rosenbakken. Sokkehuset var en kommunal institution, der med tiden blev ødelagt af blandt andet skimmelsvamp. Vi skrev siden et par artikler om først, hvorfor huset ikke var revet ned et år efter det blev forladt. Og efter endnu et godt stykke tid: Hvornår ville man dog begynde at bygge på det hul, der opstod, da huset endelig blev jævnet med jorden.