Terapi med hjerte og nærvær

Af Rikke Kaalund Foto: Thomas Nykrog

Annette Larsen har boet på Safirvej i Skødstrup i snart 30 år. De seneste fem år har hun arbejdet som psykoterapeut, certificeret fra ID Academy.

Annette brænder for at hjælpe mennesker et bedre sted hen via terapi. Motivationen kommer mest fra hendes egen baggrund, hvor hun har overvundet manglende selvværd og nu har et liv med stor kvalitet og frihed.

Som ung var hun ensom. Der var ikke nogen, der rakte ud og fortalte hende, at det kunne der ændres på. Det dårlige selvværd fulgte Annette ind i voksenlivet og udviklede sig til, at hun trak sig fra andre, ikke deltog i aktiviteter og troede at det var hende, der var noget galt med.

Det var først i en alder af 50 år, at hun tog beslutningen om, at nu ville hun have det bedre. Hun tog psykoterapeutuddannelsen og fandt ud af, at hun ikke behøvede at have det så skidt.

Det er aldrig for sent
Et af Annettes budskaber til andre er, at det aldrig er for sent at ændre på tingenes tilstand. Hun oplevede selv at få meget mere livsglæde og større livskvalitet. Hun ønsker at hjælpe andre med lignende problematikker, fordi hun ved, at det kan blive bedre. 

Symptomer på lavt selvværd kan ifølge Annette være, at man har lave tanker om sig selv, at man tilsidesætter egne behov, trækker sig fra sociale sammenhænge og er opgivende.

“Jeg vil gerne give det til andre, som jeg savnede i min ungdom og mit voksenliv,” fortæller Annette.

I det hyggelige terapilokale, som Annette har indrettet på Safirvej, modtager hun klienter mellem 20 og 70 år, både kvinder og mænd. Hun understreger, at alle kan få hjælp til at få det bedre – problemerne skyldes ofte, at man ikke er blevet set og hørt i barndommen.

Udover at give terapi arbejder Annette også frivilligt hos “Kvisten” i Aarhus, hvor voksne med senfølger efter overgreb, kan søge hjælp.

Du kan læse meget mere på Annettes hjemmeside:

www.balanceterapi.dk

Læs hele novembernummeret af 8541

 

Relaterede artikler

De første huse er solgt i den nye boligbutik på Butikstorvet. Fra venstre Gert Nielsen, Heidi Villadsen og Anders Kovsted. Christian Kold var på ferie, da vi tog billedet.
Erhverv

Ny ejendomsmægler i byen

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er rykket ind på Bytorvet i Løgten. Inde bag det røde logo på glasfacaden sidder fire ansatte og vil gerne formidle dit næste huskøb. Det var der, hvor Chef Holmgaard havde madudlevering.

Grenåvej (nederst) med Rema1000 (højre) og bedemandsforretningen (venstre). Fra Grenåvej ser man ikke, hvor langt bagud, Grenåvej 743 strækker sig. Den nyindkøbte grund bidrager med sine 1196 m2 cirka til en fjerdedel af Rema1000s nye areal. Den gule linje markerer det gamle skel mellem de to ejendomme.
Byggeri og bolig

Historien fortsætter

Vi har i 8541 troligt beskrevet den lange historie fra Kiwi-markedet på Grenåvej lukkede i 2016, til den nye Rema1000 slog dørene op samme sted i 2023. Så troede vi, at historien var slut. Men det er den ikke.

Fysioterapeut Mathias Holmquist behandler en klient på briksen
Erhverv

Når ryggen eller knæet gør ondt

Otte ud af ti danskere døjer ind i mellem med rygsmerter. Og rigtig mange danskere går til en sportsaktivitet, der kan give belastningsskader. Jo, der er basis nok for, at en fysioterapeut som Mathias Holmquist kan starte en klinik i Skødstrup.