Søg
Close this search box.

Landsbyen Segalts historie

Af Peter Christensen og Jørgen Lai Sørensen

Segalt ses i de skriftlige kilder første gang 1336, skrevet Sæghalt”, som man mener betyder seg = plante med skarpe, skærende blade og holt= skov.

Byen menes at være en udflytterby fra vikingernes by Skødstrup. Segalt var i 1801 den næststørste by i Skødstrup sogn med 113 beboere fordelt på 14 gårde og en del huse, i alt 24 familier. Ca. 30 var børn og de fleste var beskæftiget ved landbruget. I stor udstrækning var også børnene i arbejde, de passede får og køer som hyrder.  

Skødstrup havde på samme tid 201 indbyggere, hele sognet var på i alt 573 indbyggere, men det er jo så også 220 år siden. Der var på den tid en skole i Segalt på den gamle Skolesti, skolebygningen er i dag privatbolig (se foto). 

Et Segalt-barn beskriver
Livet som barn og ung i 1800 tallet er fint beskrevet af et Segalt-barn, der senere blev lærer på Koldingegnen, Thomas Thomsen. Prøv at læse hans levende beskrivelse på arosleo.dk eller google: Thomas Thomsens erindringer.

I 1870 var der i Segalt en gennemgående vej. Den kom fra Egå og gik til Hornslet, det var den vej kvæget blev drevet, når det skulle til Århus og videre syd på i Danmark og sælges/slagtes. Der var ved vejen en kro i kanten af Segalt på grænsen til Hornslet sogn, den hed ”Vadsken”. Der er ikke meget tilbage af den kro, men den lå der hvor det sidste hus før jernbaneoverskæringen ved Skrald skov nu ligger. Midt i byen gik en anden vej mod øst. Det var ”Hovvejen” som gik ned til Vosnæsgaard, hvor man jo har vandret eller kørt, når man skulle på hoveriarbejde på herregården. Thomas Thomsen beskriver udsigten fra Segalt således:

”Øst for haven var toften, og fra denne og fra gyden, der førte ud fra gården, så man ud over de mod øst skrånende marker, ud over Vosnæsgårds skove og Kalø Vig til Mols, ved hvis høje banker blikket standsede. Mod nord lå “Hestehaven”, en af Rosenholms skove, og langt ude i syd Århus Bugt, stor og bred og strålende i middagssolen. Bag bugten øjnede man Samsø og Tunø. En skøn udsigt bredte sig for øjet, en af de smukkeste, jeg kender, ja i mindernes skær den allersmukkeste. Inderst i vigen lå Kalø ruin og gav stedet romantik. Her havde den unge Gustav Vasa siddet som fange. Fantasien tillige næredes i måneklare aftener, når lysbroen var spændt over vig eller bugt.”

Thomas Thomsen er født i Segalt (1866-1957) og kom efter en grundlæggende landbrugsuddannelse og aftjening af sin værnepligt på Askov Højskole. Herfra fortsatte han på Jelling Seminarium, hvorfra han blev lærer i 1894. I de følgende år var han lærer ved Den Sønderjyske Efterskole i Hejls, inden han i 1897 blev lærer i Kolding og underviste frem til 1936, hvor han blev pensioneret. I mange år var han medlem af Dansk Skoleforenings Styrelse, ligesom han i Kolding var medlem af menighedsrådet og havde andre tillidshverv inden for Venstre og forskellige ungdomsforeninger m.m. Han var en god sangskriver og taler og har nedskrevet en række erindringer i to stilehæfter, formentlig før 1950, som kan findes på internettet.

Den største arbejdsplads
I nyere tid var den største arbejdsplads i Segalt en virksomhed, der fremkaldte fotografier – ”S-foto”, senere omdannet til ”CEWE-foto”. Lokalerne lå i den tidligere gård Højbo, bygningerne er nu ombygget til boliger.

1956 Segalt HøjgårdFlyfoto af gården Højbo i Segalt fra 1956, før den blev omdannet til Fotovirksomheden S-foto og sidenhen til boliger.

Segalt Mølle
Segalt Mølle blev bygget i 1854 som en normal firevinget mølle af hollandsk type. Den brændte i 1868. Derefter blev den nuværende mølle, der ligner den forrige, bygget. I ca. 1880 blev den nedtaget og genopbygget. I 1893 fik møllen to ekstra vinger, så den blev seksvinget.

Der var meget ofte bageri i forbindelse med møller, det var f.eks. også i Kukmøllen på Tronkærvej i Skødstrup. Det hænger jo sammen med den nære adgang til melet, men også at bønderne kom med deres korn og afventede, at det blev malet så de kunne få det med hjem. Ventetiden blev fordrevet i bageriet med friskbagt brød og nok også en dram. Så en tur til møllen var en festdag. Segalt Mølle havde et meget stort bageri, der mest lavede rugbrød og franskbrød. Disse brød blev leveret af en hær af hestevogne og siden varebiler til brødudsalg og købmænd over hele Århus og omegn.

Segalt mølle 1920
Nu er Segalt jo mere eller mindre blevet en del af stor-landsbyen Skødstrup/Løgten, og mere byggeri på de omgivende marker må vel imødeses, men det er fortsat vigtigt at huske historien og det lokale særpræg.

Segalt Skole, der var delt i to bygninger med hver sin lærer – til højre skolen for de store elever og i huset til venstre var der undervisning for de yngste børn.

Relaterede artikler

Hedelisker Mose er arkæologisk interessant, men informationerne om området lader vente på sig. Billedet viser arkæologigruppens gåtur til mosen i vinter. (foto Birger Agergaard)
Historie

Historisk sti er forsinket

     Af Birger Agergaard Moesgaard Museum tog munden for fuld, da man derfra lovede, at den historiske sti ved Lauritshøj og Hedelisker Mose kunne stå

Skødstrup Kirke Indgangsdør mod nord og dør til tårnet
Historie

Kirkens ukendte rum

Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer i denne artikel.