Tekst og foto Thomas Nykrog
Mon ikke alle 8541-læsere har set selve kirkerummet og våbenhuset i Skødstrup Kirke? Her i den anden og sidste artikel
om kirkens ukendte sider kan du tage med på en ekspedition til de rum og krinkelkroge i vores over 800 år gamle landsbykirke, som
kun de færreste har set.
Sognepræst Erik Søndergård er vores guide.
Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer senere i artiklen.
Krypten
Modsat mange andre krypter har den aldrig været brugt til de rige og adeliges kister og sarkofager.
Krypten har derimod været brugt til opvarmning.
Her er vi kommet ned ad den stejle stentrappe, og til venstre i krypten ses kirkens nye varmepumpe, der blev installeret i foråret. Igennem århundreder har der været brugt forskellige varmekilder.
De krumme linjer på flere af billederne skyldes, at de er taget med et fiskeøjeobjektiv. Det ser til gengæld med en billedvinkel på 1800 alt, hvad der er, foran kameraet i de trange rum.
I den anden ende af krypten er der en åbning, hvor varmen har kunnet stige op i kirkerummet.
Som det ses, bruges denne del af krypten også til opbevaring af blandt andet klapstole. De blev brugt, når der var behov for ekstra pladser i kirken.
Øverst i billedet kigger vi lodret op i kirkerummet og ser lidt af udsmykningen på loftet.
Tårnet
Klokkerne blev støbt af kobber og tin, så det har været tung kost. Forhåbentlig har vores gudfrygtige forgængere i det mindste pulveriseret metallet grundigt først.
_ _ _
Eneste adgang til tårnet er gennem den lille blå dør til venstre for tårndøren, som du ser på det øverste billede.
Går man ind gennem den, kommer man op ad denne snævre trappe. Den går inde i selve kirkemuren og fører op til klokkerne.
Bag tårnets skodder er der tre klokker.
Den store er støbt i Aarhus i 1903. Den mindre blev fremstillet i Leipzig i 1613, mens den mindste (som vi ikke ser på billedet) blev støbt i København i 1758.
Op til midten af 1970’erne blev der ringet ved håndkraft. I dag styrer kirketjeneren ringningen med en fjernbetjening nede fra kirkerummet. Den styrer også kimemaskinen, der ses nederst midt i billedet.
Stigen til højre i billedet fører endnu en etage op. Her står de to motorer, der svinger klokkerne.
Gennem en mikrofon forstærkes klokkernes toner til kirkerummet. Ellers ville man nede i kirken næsten ikke kunne høre klokkernes ringen!
Loftet
Adgangsforholdene er derefter.
De grå, champignonformede ting nederst er kirkens kupler set ovenfra.
Flere af tagets spær og bjælker er 840 år gamle, viser dendrokronologiske undersøgelser. De gamle bjælker er nemme at få øje på. De er grovere end de nyere, fordi datidens tømrere brugte økser, og ikke save, til arbejdet med træværket.
Alteret
_ _ _
Træværket øverst til højre i billedet er alterets bagside og over gitterloftet kan man skimte en af korets buer. Dette lille rum på 1×3 meter ligger med andre ord bag alteret. Her opbevares blandt andet messehagler og den saft og de alterbrød, der bruges ved altergangen.
Rummet skal dog snart fjernes, da det ødelægger luftcirkulationen, og dermed ventilationen, omkring alteret. Et sidste lille, hemmeligt rum er i alteret. Det er dog dækket af alterdugen og kan hverken ses eller åbnes. Her opbevarede man i gamle dage, mens kirken var katolsk, kirkens relikvier. Ingen ved i dag, hvilke relikvier Skødstrup Kirke havde. Et relikvie er noget, der har tilhørt en hellig person.
