Søg
Close this search box.

Kirkens ukendte rum

Skødstrup Kirke Indgangsdør mod nord og dør til tårnet
Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer senere i artiklen.

Tekst og foto Thomas Nykrog

Mon ikke alle 8541-læsere har set selve kirkerummet og våbenhuset i Skødstrup Kirke? Her i den anden og sidste artikel

om kirkens ukendte sider kan du tage med på en ekspedition til de rum og krinkelkroge i vores over 800 år gamle landsbykirke, som

kun de færreste har set.
Sognepræst Erik Søndergård er vores guide.

Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer senere i artiklen.

Krypten

Nedgang til Skødstrup Kirkes krypt
Krypten ligger på tværs under kirkegulvet mellem våbenhusindgangen og orglet.
Modsat mange andre krypter har den aldrig været brugt til de rige og adeliges kister og sarkofager.

Krypten har derimod været brugt til opvarmning.

Her er vi kommet ned ad den stejle stentrappe, og til venstre i krypten ses kirkens nye varmepumpe, der blev installeret i foråret. Igennem århundreder har der været brugt forskellige varmekilder.

De krumme linjer på flere af billederne skyldes, at de er taget med et fiskeøjeobjektiv. Det ser til gengæld med en billedvinkel på 1800 alt, hvad der er, foran kameraet i de trange rum.

Nedgangen til Skødstrup Kirkes krypt (set nedefra)

I den anden ende af krypten er der en åbning, hvor varmen har kunnet stige op i kirkerummet.

Som det ses, bruges denne del af krypten også til opbevaring af blandt andet klapstole. De blev brugt, når der var behov for ekstra pladser i kirken.

Øverst i billedet kigger vi lodret op i kirkerummet og ser lidt af udsmykningen på loftet.

Skødstrup Kirkes krypt

Tårnet

Skødstrup Kirke. Opgang til tårnet

Skødstrup Kitke. Kirkeklokken
Man tror, det er løgn, men for 500 år siden skar folk små flager af kirkeklokken og spiste dem for at komme nærmere det guddommelige!

Klokkerne blev støbt af kobber og tin, så det har været tung kost. Forhåbentlig har vores gudfrygtige forgængere i det mindste pulveriseret metallet grundigt først.
_ _ _

Eneste adgang til tårnet er gennem den lille blå dør til venstre for tårndøren, som du ser på det øverste billede.

Går man ind gennem den, kommer man op ad denne snævre trappe. Den går inde i selve kirkemuren og fører op til klokkerne.

Bag tårnets skodder er der tre klokker.
Den store er støbt i Aarhus i 1903. Den mindre blev fremstillet i Leipzig i 1613, mens den mindste (som vi ikke ser på billedet) blev støbt i København i 1758.

Op til midten af 1970’erne blev der ringet ved håndkraft. I dag styrer kirketjeneren ringningen med en fjernbetjening nede fra kirkerummet. Den styrer også kimemaskinen, der ses nederst midt i billedet.

Stigen til højre i billedet fører endnu en etage op. Her står de to motorer, der svinger klokkerne.

Gennem en mikrofon forstærkes klokkernes toner til kirkerummet. Ellers ville man nede i kirken næsten ikke kunne høre klokkernes ringen! 

Skødstrup Kirke. Klokkeloftet

Loftet

Skødstrup Kirke. Opgang til loftet.
Det er ikke hver dag, man smutter op på kirkeloftet.
Adgangsforholdene er derefter.
Skødstrup Kirke. Loftet umiddelbart under taget.
Loftet bruges ikke til noget, og det er der heller ikke plads til.
De grå, champignonformede ting nederst er kirkens kupler set ovenfra.

Flere af tagets spær og bjælker er 840 år gamle, viser dendrokronologiske undersøgelser. De gamle bjælker er nemme at få øje på. De er grovere end de nyere, fordi datidens tømrere brugte økser, og ikke save, til arbejdet med træværket.

Alteret

Skødstrup Kirke. Alterbordet
Frugtsaft og alterbrød ligger klar til næste altergang.

_ _ _

Træværket øverst til højre i billedet er alterets bagside og over gitterloftet kan man skimte en af korets buer. Dette lille rum på 1×3 meter ligger med andre ord bag alteret. Her opbevares blandt andet messehagler og den saft og de alterbrød, der bruges ved altergangen.

Rummet skal dog snart fjernes, da det ødelægger luftcirkulationen, og dermed ventilationen, omkring alteret. Et sidste lille, hemmeligt rum er i alteret. Det er dog dækket af alterdugen og kan hverken ses eller åbnes. Her opbevarede man i gamle dage, mens kirken var katolsk, kirkens relikvier. Ingen ved i dag, hvilke relikvier Skødstrup Kirke havde. Et relikvie er noget, der har tilhørt en hellig person.

Skødstrup Kirke. Rummet bag alteret

Læs hele novembernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Seks busbobler – heraf to i Lystrup – er blevet udsmykket med Skødstrup-kunstneren Ruth Crone Fosters collager. Her ved Kollegiet Mejeriet.
Kultur

Hærværk mod busbobler

Flere af collage-værkerne i Skødstrups busbobler fik ikke lov at leve lang tid, før de blev udsat for hærværk.

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f. Kr. til 250 e. Kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.
Egnsarkiv

Historisk område indvies til foråret

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f.kr. til 250 e.kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.

Skødstrup Fællesråd sammen med de to inviterede arkitekter, som ses til højre: Lars Autrup og Anne Mette Boye. Pladsen, som de står på, bliver mere eller mindre inddraget til Løgten Bymidte, men Bytorvet på den anden side af Grenåvej bør være til mennesker og ikke biler, mener de. (foto Birger Agergaard)
Byggeri og bolig

Byarkitekter på besøg: Noget til maven, ånden og børnene

Skødstrup Fællesråd foretog sammen med to inviterede arkitekter, Lars Autrup og Anne Mette Boye en byvandring i Løgten og Skødstrup. Bytorvet hvor bl.a. apoteket ligger, bør være til mennesker og ikke biler, mener de. (foto Birger Agergaard)