Terapi med hjerte og nærvær

Af Rikke Kaalund Foto: Thomas Nykrog

Annette Larsen har boet på Safirvej i Skødstrup i snart 30 år. De seneste fem år har hun arbejdet som psykoterapeut, certificeret fra ID Academy.

Annette brænder for at hjælpe mennesker et bedre sted hen via terapi. Motivationen kommer mest fra hendes egen baggrund, hvor hun har overvundet manglende selvværd og nu har et liv med stor kvalitet og frihed.

Som ung var hun ensom. Der var ikke nogen, der rakte ud og fortalte hende, at det kunne der ændres på. Det dårlige selvværd fulgte Annette ind i voksenlivet og udviklede sig til, at hun trak sig fra andre, ikke deltog i aktiviteter og troede at det var hende, der var noget galt med.

Det var først i en alder af 50 år, at hun tog beslutningen om, at nu ville hun have det bedre. Hun tog psykoterapeutuddannelsen og fandt ud af, at hun ikke behøvede at have det så skidt.

Det er aldrig for sent
Et af Annettes budskaber til andre er, at det aldrig er for sent at ændre på tingenes tilstand. Hun oplevede selv at få meget mere livsglæde og større livskvalitet. Hun ønsker at hjælpe andre med lignende problematikker, fordi hun ved, at det kan blive bedre. 

Symptomer på lavt selvværd kan ifølge Annette være, at man har lave tanker om sig selv, at man tilsidesætter egne behov, trækker sig fra sociale sammenhænge og er opgivende.

“Jeg vil gerne give det til andre, som jeg savnede i min ungdom og mit voksenliv,” fortæller Annette.

I det hyggelige terapilokale, som Annette har indrettet på Safirvej, modtager hun klienter mellem 20 og 70 år, både kvinder og mænd. Hun understreger, at alle kan få hjælp til at få det bedre – problemerne skyldes ofte, at man ikke er blevet set og hørt i barndommen.

Udover at give terapi arbejder Annette også frivilligt hos “Kvisten” i Aarhus, hvor voksne med senfølger efter overgreb, kan søge hjælp.

Du kan læse meget mere på Annettes hjemmeside:

www.balanceterapi.dk

Læs hele novembernummeret af 8541

 

Relaterede artikler

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.