Af Birger Agergaard
Lokalområdet har hverken beboerhuse eller kulturhuse – endnu da! Men vi har flere steder, der ligner. Dels er der et par steder, hvor du i åbningstiden kan gå ind fra gaden og købe en kop kaffe og møde godtfolk fra lokalområdet. Der er også steder, som ikke er åbne til daglig, men som tilbyder åbne arrangementer.
Og så er der nogle visioner om steder, der skal fyldes med kaffe, kulturtilbud, selvgroede aktiviteter og meget mere.
Lokalbladet 8541 har været rundt i landskabet for at finde nogle af disse mødesteder.
—
Lokalcenter er nu folkehus
Samme sted, men nyt navn – og et håb om, at der dukker mange nye brugergrupper op. På tværs af generationer, på tværs af interesser.
Det er Lokalcen… undskyld Folkehuset Skødstrup, vi taler om. Et sted, som traditionelt er benyttet af seniorer, der går til FOF-undervisning, billard, kulturelle arrangementer, fællesspisning og meget mere. En café tilbyder veltilberedt mad til meget moderate priser.
De aktiviteter fylder godt op om formiddagen og hen over frokost, men resten af dagen er der kun få, der benytter de kommunale lokaler på toppen af Skødstrup.
Men der ER ingen aldersgrænser, selv om Rosenbakken i folkemunde er et sted kun for gamle, fordi ældreboligerne ligger lige ved siden af. Flere gange har Borgerrådet taget initiativer for at bygge bro til andre generationer, dog uden det store held.
Den nu afgåede ældrerådmand Jette Skive (DF) fik som noget af det sidste gennemført, at alle 37 lokalcentre skal hedde Folkehuse, og at de skal række ud til alle aldre. Her i foråret 2022 er det – også politisk – bestemt, at det end ikke må hedde Rosenbakken. Det skal knytte sig til lokalområdet, så borgerrådet har nødtvungent valgt navnet ”Folkehuset Skødstrup”.
Færre penge til mere arbejde
Der bliver ikke afsat penge til ekstra aktiviteter, i hvert fald ikke med det første, og tværtimod har Borgerrådet fået færre penge i år i forhold til sidste år, gør formand Margrethe Delcomyn opmærksom på.
”Vores eneste lønnede arbejdskraft er pedellen og caféens leder, og der kommer ikke mere personale på, selv om der skal være flere aktiviteter om aftenen. Man skal låse op med nøglebrikker, og man kan bestille mad i caféen, som så står parat i køleskabet,” siger hun.
Der er brug for både gode ideer og flere frivillige for at nå målet, pointerer hun. Borgerrådet havde et arrangement for aldersgruppen 65+ med 55 deltagere, som blev spurgt om nye aktiviteter og om de ville være frivillige.
”Der var mange ønsker om aktiviteter, men ingen nye frivillige,” konstaterer Margrethe Delcomyn. ”Borgere på 65 er ofte stadig på arbejde, eller de passer børnebørn.”
”Rosenbakken ER for alle, alt andet er en fordom. Men vi har hidtil ikke haft meget held med at få flere generationer med,” siger Borgerrådets formand.
Der skal mere til
I Aarhus Kommune er man med på, at et navneskift ikke kan stå alene. Lederen af de 13 folkehuse i Nord, Trine Holst, siger:
”Det er klart, at der skal branding og markedsføring til. Vi er i gang med at få ændret skilte og tekst på infoskærme, og så skal vi i gang med at reklamere. Det kan vi også gøre gennem hjemmeplejen, kirker, foreninger med videre.”
Vil det lykkes, tror du?
”Ja da! Ellers gjorde vi det jo ikke,” smiler hun og fortsætter: ”Vi kan også se, at i nogle af folkehusene lykkes det med at lave arrangementer som fastelavnsfest, julefest for familier og så videre.”
(Kursiv)Kan målet nås uden at sætte mere personale på til aftenåbning?
”Ja, man kan jo komme ind med adgangsbrikker. Og hvis et folkehus skaber højere omsætning, kan der også blive råd til mere personale.”
Trine Holst pointerer, at det ikke er det enkelte borgerråd, som skal trække læsset med at udvide brugergrupperne. Rådet er ambassadører for folkehuset, men kan selvfølgelig godt tage initiativer til arrangementer, siger hun.
Ikke alt koster penge
De fire Folkehuse i Nord (Hjortshøj, Skæring, Lystrup og Skødstrup) har en frivilligkoordinator, Marianne Keiser. Hun siger til 8541, at selvfølgelig skal der satses på markedsføring af de bredere målgrupper, men:
”Der kan altså laves meget, uden at det koster flere penge. Vi skal invitere nye aktører, klubber, Ældresagen og så videre til at benytte folkehusene.” Og videre:
Bliver det ikke nødvendigt at præsentere nogle arrangementer, som koster noget?
”Så langt er vi ikke endnu, først skal fx skiltningen være rigtig. Men der er jo også mange puljer og fonde, man kan søge,” pointerer Marianne Keiser.
FOF tilbyder i dag en række kurser på Folkehuset Skødstrup, men kun seniorer kan benytte tilbuddene på grund af det kommunale tilskud. Marianne Keiser bemærker, at et oplysningsforbund meget gerne må tilbyde kurser på almindelige vilkår om aftenen.
Et folkehus – er det det samme som beboerhus eller kulturhus?
”Ja, det kan man godt sige.”
—-
Forsamlingshus: Vi er der for at blive brugt
I gamle dage var forsamlingshusene der, hvor man mødtes helt naturligt. Fester, gravøl, bankospil og dilettant – bare for at nævne lidt af det.
Forsamlingshuset i Skødstrup står der stadig og klarer sig tåleligt, om end tiderne er anderledes nu, og Aarhus Kommune støtter ikke forsamlingshusene, sådan som flere andre kommuner gør…
Der er to ugentlige bankospil, bankospil, fællesspisninger, musikarrangementer, private fester og andet, som er med til at sikre økonomien i det gamle hus fra 1893, som jo kræver sit med opvarmning, vedligeholdelse og fornyelser.
Så jo, det er et mødested for borgerne, men af den slags, hvor det er arrangementer, man går til, og ikke impulsiv kaffedrikning.
”Vi bliver ved med at klø på. Huset må gerne blive brugt noget mere, men vi er jo de frivillige vi er,” fortæller Søren Jacobsen, som har været formand nu i 27 år. De er syv i bestyrelsen og dertil en frivilliggruppe, der er med til at stable arrangementerne på benene. Medlemmer er der knapt 70 af – og der må meget gerne komme flere.
”Det koster kun 125 kroner – 75 kroner for pensionister – at blive medlem,” bemærker Søren Jacobsen.
—
Fra hæng-ud til sport
Café Hangout i Midtpunktet er halvkommercielt. Det vil sige, at Iben Kierkegaard på den ene side skal have et økonomisk udkomme af driften, men på den anden side må folk også komme bare for at hænge ud, vente på at børnene er færdige i hallen, holde generalforsamlinger eller læse lektier.
På den måde tæller caféen med blandt de tilgængelige mødesteder.
Iben har været cafébestyrer og leder af hallen i godt fire måneder, og hun arbejder alt for mange timer på at sætte ting i gang. Ret nyt er det, at hun holder åbent i spisefrikvarteret, hvor børn kommer og hænger ud. De køber også noget engang i mellem.
”De kommer også om eftermiddagen, men børn i skolefritidsordningen må ikke købe noget, så de hygger sig bare, og jeg kan lege halv-pædagog. De er ikke bare i caféen, men hele Midtpunktet er deres mødested. Jeg er bare glad for, at de kommer uden nødvendigvis at dyrke sport, for måske kommer de så også om aftenen og hepper på deres kammerater, eller de tiltrækkes selv af sporten,” siger Iben Kierkegaard.
Med samme bagtanke inviterer hun på fællesspisning for voksne – for ud over det hyggelige element sker det også, at nogle spørger hende om muligheden for at gå til seniorfodbold eller andet.
”Jeg vil gerne kombinere cafédriften med det sportslige,” siger hun.
—
Thingstedet: Vision om medborgerhus
Et mødested, som foreløbig er en vision, skal være en del af byggeriet i Løgten Bymidte. Det kan kun lade sig gøre, hvis Aarhus Kommune bliver en del af projektet og kan se en langsigtet nytte af et socialt mødested, som skal modvirke ensomhed, aktivere unge og så videre.
”Kommunen skal lægge nogle timer og noget økonomi i det her. Vi er overbeviste om, at et mødested for ikke mindst unge vil medføre færre sociale udgifter i det offentlige, men det er bare svært at bevise i dag. Vi skal på forhånd vise, at medborgerhuset vil blive fyldt med caféliv, aktiviteter, foreningsliv, dans, musik, gaming og så videre – ellers kan kommunen jo ikke støtte det,” siger Stefan Lautrup Skurup, som bor i Løgten og er med i projekt ”Thingstedet”.
Thingstedet er valgt som navnet på det, som skal supplere det traditionelle byggeri med butikker og boliger. Det traditionelle byggeri kan der skaffes almindelig kapital til, og lokalplanprocessen er i gang med udgangspunkt i det, som helt sikkert vil kunne lade sig gøre.
I forhøringen var der stemning for, at byggeriet bør have et samlingssted, og der er opbakning fra Skødstrup Fællesråd. Også kommunen er positiv over for tanken, men indtil videre er der ikke bundet penge i de positive tanker. Erhvervsvirksomheder i området er også spurgt – uden at det har givet noget gennembrud for ”Scenarie 2”, som er de ekstra kvaliteter, som gør stedet unikt.
”Vi har ikke opgivet det. Hvis opbakningen kommer, kan det blive til noget,” fortæller Michael Eberhard fra Fabulas, som udvikler hele byggeprojektet.
—
Flere arrangementer i Sognegården
Skødstrup Sognegård er i dag et af mødestederne i 8541. Ikke af den slags, hvor man går ind for at købe en kop kaffe og hygge. Det er blandt andet et mødested for foreninger, der booker lokaler, og et sted, hvor man som borger kan deltage i forskellige arrangementer.
”Nogle gange må vi sige til arrangører, at der er ”alt optaget” på nogle datoer, og det er er en medvirkende årsag til, at vi planlægger at udbygge Sognegården. Vi vil gerne have plads til flere arrangementer,” siger Birgit Svenningsen, der er formand for menighedsrådet.
Der er ikke sat dato på byggestart endnu, og dermed heller ikke nogen dato for, hvornår den udbyggede Sognegård står færdig.
”Vi har ikke defineret endnu, hvordan benyttelsen af Sognegården skal udmøntes. Det skal vi have gjort, og foreløbig kan vi kun sige, at der bliver plads til mere,” siger Birgit Svenningsen.
