Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Strømmen er bæredygtig hos Carletti - 8541

Strømmen er bæredygtig hos Carletti


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

Af Birger Agergaard

En af de store virksomheder i Skødstrup, Carletti, har endnu ikke taget stilling til solceller på taget, men de gør så meget andet. Virksomheden har i 2020 vedtaget en klima- og miljøstrategi inden for energi, transport, madspild og emballage.

Carlettis afdelinger i Skødstrup og Vejle bruger udelukkende strøm fra vindmøller. Ud over el anvender Carletti fjernvarme, dieselolie og gas. Det er målet at udfase dieselolie til fordel for gas og at overgå til biogas.

På transportområdet bestemmer Carletti ikke selv, da man bruger vognmandsforretninger. Virksomheden forsøger at begrænse CO2-udledning ved at optimere vognlæs, kørselsmønstre mv.

Carletti er fødevareproducent – om end i den søde afdeling! – og har taget initiativer for at forhindre madspild. Som deltager i ”Danmark mod madspild” forpligter man sig til at offentliggøre tal for madspild og arbejder på at halvere det senest i 2030.

Endelig arbejder Carletti med at reducere emballageforbrug og genanvende materialerne.

Hvorfor ikke solceller?
8541 har spurgt Carlettis administrerende direktør, Niels Petersen, hvorfor man ikke har sat solpaneler op på virksomhedens bygninger:

”Lige for nærværende har vi ikke fokus på solceller, idet vi allerede anvender el fra vindmøller og dermed grøn strøm. Fokus ligger derfor lige nu mere på, hvordan vi kan reducere vores olie- og gasforbrug eller konvertere det til grønnere løsninger såsom fx biogas,” svarer han i en mail.

Han tilføjer dog, at på lidt længere sigt vil solceller blive overvejet som alternativ, hvis elpriserne forbliver høje, og hvis hele investeringscasen med solceller i givet fald er gunstig.

Læs hele juninummeret 2022 på pdf

Relaterede artikler

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.