Mere succes på torvet

Helle Scherlund slog hurtigt til, da butikken blev sat til salg – og en gammel drøm er dermed opfyldt. (privatfoto)
Helle Scherlund slog hurtigt til, da butikken blev sat til salg – og en gammel drøm er dermed opfyldt. (privatfoto)

Af Niels Dal

”Pludselig var den til salg – og næsten lige så pludseligt havde jeg købt den.” Helle Schjerlund Ahm smiler.

Hun har siden 1. juli været ejer af tøjbutikken Succes på Bytorvet i Løgten.

Helle er født og opvokset i Skødstrup. Tre børn er sat i vej, og tre børnebørn er kommet til.

En lang karriere som pædagogisk assistent i Væksthuset og senere Klatretræet og Skødstrup Dagtilbud er skiftet ud med titlen som butiksindehaver.

”Det er lidt en gammel drøm om at blive selvstændig, der er realiseret,” fortæller Helle.

”Jeg slog hurtigt til, da butikken blev sat til salg – og ansatte de to tidligere indehavere i et par måneder til at få mig rigtigt på sporet,” fortsætter hun.

Nu er hun alene med succes’en og lægger gerne omkring 60 timer ugentligt i projektet.

”Jeg har lavet lidt om på indretningen og vil videreføre butikkens kendte store udvalg – tilsat nyt ud fra min egen mavefornemmelse,” fortæller Helle.

”Jeg har også min niece på 23 år med på indkøb til butikken – på den måde bliver jeg inspireret til indkøb, der også henvender sig til en lidt yngre målgruppe,” beretter hun.

I butikken findes udover tøj og accessoires også et sortiment af værtindegaver, indrammede citater og anledningskort fra Galleri Værnhøj.

”Jeg pusler også med modeshow og andre events – eventuelt i samarbejde med andre butikker. Jeg er en lokal pige og ønsker brændende at tiltrække netop de lokale kunder, så vi kan fastholde de mange gode og spændende butikker, vi har i lokalområdet,” afslutter Helle og byder velkommen til kunden, der netop er trådt ind af døren.

www.shopsucces.dk

Læs hele novembernummeret 2022 på pdf

Relaterede artikler

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.