Sokkehuset står endnu

Sokkehuset set fra Grenåvej.
Sokkehuset set fra Grenåvej.

Af Thomas Nykrog

Vores forsidehistorie i april 2022 var, at nu ville Sokkehuset efter 60 års tro tjeneste blive revet ned. Det blev det bare ikke. Hvad skete der?

Præcis som for et år siden står Sokkehuset i ensom majestæt på en stor, attraktiv grund ved Grenåvej med fin udsigt over bugten. Grunden ejes fortsat af VEM Byg i Holstebro, der fra starten havde planer om at nedrive den skimmelsvamp-angrebne og for længst nedlukkede institution og bygge rækkehuse til beboelse i stedet. Vi har benyttet årsdagen til at spørge firmaets direktør, Jonas Koldsø, om hvordan det går med planerne.

”Sagen ligger ved Aarhus kommune. Vi har endnu ikke fået byggetilladelsen i hus. Vi har en dialog om, hvor mange rækkehuse, der må bygges på grunden, og om hvilke materialer, der må bruges. Jeg kan desværre ikke sige noget om, hvornår byggeriet kommer i gang, men vi planlægger at begynde nedrivningen af det eksisterende hus her i foråret”, fortæller han og tilføjer, at han tror, der vil blive tale om 4-5 rækkehuse.

Det var med andre ord ingen aprilsnar.

Læs hele aprilnummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Sokkehuset marts 2022   
Byggeri og bolig

470 dage senere…

Som mange vil huske, lå Sokkehuset ved busstoppestedet på Grenåvej overfor Rosenbakken. Sokkehuset var en kommunal institution, der med tiden blev ødelagt af blandt andet skimmelsvamp. Vi skrev siden et par artikler om først, hvorfor huset ikke var revet ned et år efter det blev forladt. Og efter endnu et godt stykke tid: Hvornår ville man dog begynde at bygge på det hul, der opstod, da huset endelig blev jævnet med jorden.

Det grønne område og søen i forgrunden hører til Tronkærgårdsvejs grundejerforening – hvor dyrt bliver det mon fremover at have dette friareal? (I baggrunden ses Plejehjemmet Kløvervangen, foto Birger Agergaard)
Byggeri og bolig

Bliver det dyrere at drive grundejerforening?

Hvad sker der fremover, når grundejerforeninger skal betale grundskyld af grønne områder? I de seneste måneder har der været mange historier i pressen om grundejerforeninger, som har fået store opkrævninger. Ikke underligt, at mange grundejerforeninger spørger, hvordan det kommer til at gå, når den ekstra regning dumper ind ad døren.