Et utæt vandrør eller ti boligblokke?

Fra venstre ejerne Jonas Kjær, Torben Kjelsmark og Morten Kjær foran den nye bygning i industrikvarteret ved motorvejen.
Fra venstre ejerne Jonas Kjær, Torben Kjelsmark og Morten Kjær foran den nye bygning i industrikvarteret ved motorvejen.

Tekst og foto Thomas Nykrog

Den 17. marts forlod Risskov El, VVS og Ventilation og de 86 medarbejdere officielt Risskov og flyttede virksomheden til Skødstrup.

Du er lige velkommen til at ringe til Risskov El, VVS og Ventilation, uanset om du har et utæt vandrør i køkkenet, eller hvis du planlægger at opføre ti nye boligblokke et sted i Østjylland. Hovedparten af opgaverne kommer fra teknikenterpriser i private og offentlige virksomheder, men 20 procent af omsætningen stammer stadig fra private kunder. Montørerne kommer gerne ud til almindelige el- og vvs-opgaver. Firmaet giver kun tilbud på opgaver over 10.000, – kroner.

Grunden til, at man laver både el, vvs og ventilation i samme firma er, at store bygherrer foretrækker en samlet teknikenterprise, da de tre fagområder i praksis griber ind i hinanden.

Siden firmaet blev grundlagt i 1996, har det haft adresse i en villa i Risskov. Der var hverken plads til lager eller værksted, og til sidst var der 15 administrative medarbejdere, der heller ikke havde plads nok. Det har de nu. Det nye domicil har lager og værksted i stueetagen og administration på første sal. Der var egentlig afsat 300m2 til udlejning i den nye bygning, men den plads disponerer man allerede nu med.

230317 Risskov el vvs værksted og lager ved indvielsen

Sønnerne har overtaget
Firmaet blev etableret af Jacob Kjær og en kollega i 1996 og er nu overtaget af Jacobs sønner, Jonas og Morten. Alle tre er uddannet elektrikere. Jacob er nu ansat hos sine sønner. Ventilationsafdelingen ejes af Torben Kjelsmark.

Til åbningsreceptionen spørger vi, om byggeriet så rummer nogle specielt avancerede el- og vvs-løsninger? ”Vi har selvfølgelig lavet alt selv,” svarer Jacob, ”men det eneste usædvanlige ved el- og vvs-delen er, at vi har installeret varmepumper. Der er nemlig slet ikke adgang til fjernvarme i det nye industriområde, hvilket er lidt usædvanligt.”

Man kan jo ikke skrive for det lokale blad uden til sidst at spørge, ”Nu hvor firmaet rub og stub er flyttet til Skødstrup, skal I så ikke hedde Skødstrup el, vvs og ventilation?” Efter en kort, men talende, tavshed ryster de energisk på hovedet og tilføjer, ”Vi er nu et Skødstrup-firma, og det betyder, at vi nu så vidt muligt køber ind lokalt, og vi støtter lokale initiativer, som fx gymnastikforeningen.”

Læs hele aprilnummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.