Ny ejendomsmægler i byen

De første huse er solgt i den nye boligbutik på Butikstorvet. Fra venstre Gert Nielsen, Heidi Villadsen og Anders Kovsted. Christian Kold var på ferie, da vi tog billedet.
De første huse er solgt i den nye boligbutik på Butikstorvet. Fra venstre Gert Nielsen, Heidi Villadsen og Anders Kovsted. Christian Kold var på ferie, da vi tog billedet.
De første huse er solgt i den nye boligbutik på Butikstorvet. Fra venstre Gert Nielsen, Heidi Villadsen og Anders Kovsted. Christian Kold var på ferie, da vi tog billedet.

Tekst og foto Birger Agergaard

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er rykket ind på Bytorvet i Løgten. Inde bag det røde logo på glasfacaden sidder fire ansatte og vil gerne formidle dit næste huskøb. Det var der, hvor Chef Holmgaard havde madudlevering.

Fire ansatte fra starten – er det ikke at lægge ret hårdt ud, spørger vi?

”Det mener vi bestemt ikke, vi har allerede solgt de første huse i byen og flere handler er på vej,” svarer Anders Kovsted, som er afdelingsleder i den nye butik. ”Vi har store ambitioner om at blive byens foretrukne ejendomsmægler, når der skal handles bolig. Det opnår vi kun ved fra dag ét at være aktive, synlige lokalt og naturligvis yde en høj service og kvalitet i vores arbejde og kundeoplevelser.” 

Løgten-Skødstrup har to boligbutikker i forvejen, og der bliver ikke bygget så meget i disse år. Så bliver der vist konkurrence om bolighandlerne?  

”Konkurrence er sundt for markedet og kommer i sidste ende kunderne til gode. Når man skal købe og sælge bolig, er det en kæmpe beslutning økonomisk. Derfor er det kun en fordel, at man har flere muligheder, når den rigtige ejendomsmægler og sparringspartner til forløbet skal vælges.” forsikrer Anders Kovsted, som selv bor sammen sin familie i Skødstrup.

8541 har hvad kunderne vil have
”Vi kom til i 2015, da vi byggede hus på Løgten Østervej, og var en del af den store vækst byen oplevede i disse år. Byens lokalmiljø, skolen, fritidsaktiviteter og naturen har taget os med storm, og vi nyder at være en aktiv del af fællesskabet i 8541.”

Han tilføjer ”De samme kvaliteter efterspørges af mange familier og boligsøgende, så fordi Aarhus kommune har sat nye udstykninger i 8541 på pause, betyder det blot, at de brugte huse er endnu mere attraktive, når de skal sælges.”

Der er i alt 40 boligbutikker i kæden, og de dækker det centrale Jylland fra Hjørring til Kolding, og fra Lemvig til Grenå, og er landets største selvstændige og uafhængige ejendomsmægler. I butikken på Bytorvet 7a møder man udover Anders Kovsted også Heidi Villadsen, Christian Kold og Gert Nielsen. Sidstnævnte er partner i Johns Frandsen.

Den nye butik satser på at blive en del af det lokale miljø og var eksempelvis som en start involveret i byfesten og Løgtenløbet i juni.

Læs hele septembernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,