Historien fortsætter

Grenåvej (nederst) med Rema1000 (højre) og bedemandsforretningen (venstre). Fra Grenåvej ser man ikke, hvor langt bagud, Grenåvej 743 strækker sig. Den nyindkøbte grund bidrager med sine 1196 m2 cirka til en fjerdedel af Rema1000s nye areal. Den gule linje markerer det gamle skel mellem de to ejendomme.

Vi har i 8541 troligt beskrevet den lange historie fra Kiwi-markedet på Grenåvej lukkede i 2016, til den nye Rema1000 slog dørene op samme sted i 2023. Så troede vi, at historien var slut. Men det er den ikke. 

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Når man skal starte et nyt supermarked, køber man en grund, opfører kort efter bygninger og etablerer parkering. Så slår man dørene op og inviterer kunderne ind. Færdigt arbejde. Måske bliver bygningen frisket lidt op indvendigt efter 5-10 år, men set udefra er vejret og varerne ved indgangen det eneste, der forandrer sig.

Sådan er det ikke gået med Rema1000 i Løgten. Efter et historisk langt tilløb på syv år åbnede det nyopførte supermarked i juni i år. Inden der var gået en måned, hørte vi så de første rygter om, at Rema1000 ville til at udvide. I august fik vi rygterne bekræftet:   

Det hele drejer sig om Grenåvej 743, den hvide ejendom syd for Rema, hvor Bedemand Keld Andersen i årevis har haft sin lokale afdeling. Ejendommen tilhørte indtil for nylig familien bag Løgten El, der havde forretning her, indtil de flyttede op på den nuværende adresse ved siden af bageren. Det gav dengang plads til, at Keld Andersen kunne leje sig ind. Han kender til, at ejendommen nu er solgt til Rema, men fortæller os, at han bliver på adressen og at kun de bageste garager vil blive revet ned. Og familien bag Løgten El bor stadig på første sal.

Nu, hvor ejendommen er overtaget af Rema, er hensigten – i første omgang – at udvide med flere parkeringspladser, fortæller Rema os. Desuden er der planer om en eventuel udvidelse af butikken. Rema venter på den endelige godkendelse fra kommunen, men forventer at kunne gå i gang i løbet af efteråret. Historien fortsætter.

Læs hele septembernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Kommuneplan-25 byvækst
Byggeri og bolig

Hvor kan der bygges?

Kommuneplan 2025 angiver steder, hvor der på sigt kan bygges i postnummer 8541

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Collagen her viser ikke konkret, hvordan en luft-til-vand-varmepumpe kan komme se ud på placeringen ved Skødstrup, da de alle bygges forskelligt. Øverst til venstre: Silkeborg. Øverst til højre: Skanderborg. Nederst: Luft-til-vand-varmepumpe i Viborg
Energi og miljø

Varmepumpe-anlæg på vej

Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.