Søg
Close this search box.

Efter branden: Hvor lidt kan der ske på et år?

Billedet er taget om aftenen den 22. september. Enhver kunne se, at den var gal, men de lokale fik ingen information. Det tog omkring tre uger at slukke branden.
Billedet er taget om aftenen den 22. september. Enhver kunne se, at den var gal, men de lokale fik ingen information. Det tog omkring tre uger at slukke branden.
Der, hvor røgen ramte, var stanken forfærdelig, og Studstrup blev tit ramt.

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Det er nu et år siden, den store brand på Studstrupværket blev slukket efter at have sendt stinkende røg ud over Østjylland i 29 dage. Den nedbrændte silo forventes klar til brug igen til næste sommer, men planerne om at nytænke og forbedre varslingssystemet synes at være gået helt i stå.

Under den store brand på Studstrupværket sidste år fik de omkringboende ingen information de første to dage. Alle kunne både se og lugte den stinkende røg, der væltede op. Afhængigt af vindretningen kunne røgen lugtes så langt væk som i Grenaa og på Samsø. Der var helt klart noget galt. Efter branden meldte spørgsmålet sig, om alarmering og informering af de omkringboende, primært i 8541-området og Skæring, ikke kunne være gjort bedre?

Chefen for Studstrupværket, Carsten Ruders, svarede os umiddelbart efter branden, at det ikke var deres bord. Det er myndighederne, der har ansvar for at afgøre om røg fra en brand er sundhedsskadelig og derefter alarmere, sagde han. Værkets opgave er at informere om, hvordan naboer kan henvende sig med erstatningskrav. Dog tilføjede han, ”Der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til at kommunikere direkte til vores nærmeste naboer, og her skal vi se på forskellige muligheder. En af mulighederne kunne godt være, at man som nabo kunne tilmelde sig en informationsmail, som sendes til vores naboer i særlige tilfælde. Det kunne give os en god mulighed for at kommunikere mere direkte med vores naboer.”

Et år efter
Hvad er der så sket det forgangne år? Vi har spurgt Ørsteds pressechef, Carsten Birkeland Kjær, og han svarede, at ”Vi har ikke sat os fast på, hvilke specifikke tiltag, vi vil bruge fremadrettet – det vil i høj grad afhænge af det konkrete behov – men vi kommer til at have væsentlig mere fokus på at kommunikere mere aktivt med vores naboer, hvis noget lignende skulle ske igen. Under branden fik vi oprettet en side på orsted.dk, som vi brugte til at holde vores naboer opdateret. Det er et tiltag, vi vil bruge igen, hvis der skulle blive behov, og vi ser også på, hvilke yderligere muligheder vi har.”

Svaret kunne dårligt være mindre konkret. Vi fulgte derfor op og bad ham uddybe og supplere med eventuelle nyheder. Det svar vi fik: ”Vi har ikke yderligere at tilføje for nu.”

Vi har dog mødt et par Studstrup-borgere, der har noget at tilføje. De har alle oplevet, at Studstrupværket godt nok tog imod deres erstatningskrav, men satte dem på pause i så lang tid, at borgerne havde to muligheder: 1) Få repareret skaderne for egen regning og håbe på siden at få beløbet helt eller delvist fra værkets forsikringsselskab, eller 2) anmelde til eget forsikringsselskab.

Sidste nyt
Studstrupværket har, som alle andre vi skriver om, fået artiklen om dem til faktatjek. De svarede: ”Hvorfor er det ukonkret, at vi fremadrettet kommer til at holde vores naboer orienteret via vores hjemmeside, orsted.dk? Det er da et ganske konkret tiltag, som vi begyndte at bruge under branden, og som virkede i forhold til at orientere mange på samme tid – udover myndighedernes informationer.” 

Vi finder hjemmesiden ukonkret af to grunde: For det første var siden aktiv under branden og ikke rummede en brøkdel af de informationer, naboerne efterspurgte. For det andet har Ørsted, i hvert fald ved redaktionens slutning, gemt siden grundigt af vejen: Hvis røgen igen en dag vælter op fra Studstrupværket, og man prøver at finde ud af, hvad der sker, hvem kan så regne ud, at man skal gå ind under ”orsted.dk”, klikke på ”vores grønne løsninger”, klikke videre til ”bioenergi” og videre til ”Vores værker og deres historie”, før man er i nærheden af noget, der handler om info fra Studstrupværket. Der skulle være et ”nabo-link” på forsiden. Eller måske en helt anden webside for naboer, der viste hen til langt mere konkret, relevant viden.

Læs hele septembernummeret 2023 som PDF 

Se lederen side 4

Relaterede artikler

Borgerinddrager Kristoffer Mølstrøm
Energi og miljø

Besøg af en boksepude

Det er ikke altid nemt at være i borgerinddrager Kristoffer Mølstrøms sko. Han skal tage imod mange verbale tæsk fra borgere, der i denne tid arbejder for at undgå eller flytte de vindmøller og solceller, der tænkes opført i 8541-området.

Dialogmøde på Skæring Skole om placering af vindmøller og solceller
Energi og miljø

Sol og vind – og for meget kaos

Der var kritik af Aarhus Kommune både for måden, de afviklede dialogmødet om solceller og vindmøller i 8541, og for de korte frister til høringssvar.