Balance i kroppen

Stress og strabadser trækker langsomt, men sikkert, spor i vores kroppe. Hos Yourbalance i Studstrup er der hjælp at hente med massage, yoga og øreakupunktur. 

 

En stresset dagligdag, ikke helt optimale kostvaner samt stillesiddende arbejde og fritidsaktiviteter som sport, havearbejde og timer foran computeren giver os før eller siden skader, og dem kan Charlotte Jensen som regel hjælpe os af med. I privaten på Blishønevej 6 i Studstrup nær vandet har hun startet firmaet Yourbalance, der tilbyder en vifte af forskellige former for massage, yoga og akupunktur.  

Charlotte har undervist i yoga og fitness siden 2005, er uddannet fysiurgisk massør i 2011 og har i 2012 læst videre til massageterapeut. I 2012 skiftede hun sit daværende job som receptionschef ud med en tilværelse som behandler på fuld tid. Hun er i dag registreret alternativ behandler. Det vil sige, at hun har gennemgået grundige uddannelser på alt, hun laver, samt at hun er forpligtet til løbende at videreuddanne sig, hvilket passer Charlotte fint.

Massagen er klassisk fysiurgisk massage, som f.eks. kan hjælpe på en museskade, et løberknæ, en tennisalbue, spændinger i nakke eller skuldre. Er den for eksempel gal med en skulder, kan problemet typisk løses med 2-5 behandlinger klassisk, fysiurgisk massage med én behandling om ugen. Desuden tilbyder Charlotte rolig, afstressende massage. En mere speciel form for massage er organmassage. For at fremme velvære og få udrenset kroppen giver Charlotte massage af mave, tarme, lever, bugspytkirtler, milt, lunger og nyrer med udgangspunkt i traditionel, kinesisk medicin. Her masseres blidt for at komme i balance – ikke mindst de indre organer.

Charlottes fem yoga-hold benytter dels den klassiske hatha-yoga, vinyasa flow samt den mere rolige og meditative yin-yoga. Et af yogaholdene er et rent herrehold. De øvrige er i princippet både for mænd og kvinder, men for tiden er alle deltagere kvinder.

Som et alternativ til den klassiske massage tilbyder Charlotte øreakupunktur. Ud over klassiske akupunktur-nåle benytter Charlotte her små stifter, også kaldet permanåle, der sættes i øreregionen, hvor de bliver siddende, til de har udfyldt deres formål og selv falder ud.

Ud over massage, yoga og øreakupunktur, byder Charlotte på to hold senior-gymnastik på Kaløvigskolen for henholdsvis herrer og damer, og desuden tager hun ud som firmamassør. 

balance1

Hvis din krop trænger til det, kan du se mere om behandlingsformer og priser samt bestille tid hos Charlotte via www.yourbalance.dk  eller ringe til hende på 20 78 39 75. Man kan i mange tilfælde få tilskud til behandlingen, hvis man har en privat sygeforsikring, dog ikke Danmark.

Yoga på stranden

Tekst og Foto: Thomas Nykrog

 

Relaterede artikler

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.