Bliv en sej puma i Skødstrup Pumas

default image

Skødstrup Basketballklub, Skødstrup Pumas, ser tilbage på en fantastisk 2018/2019 sæson med flere spillere og flere træningstider end foregående sæson, og vi glæder os til endnu flere basketoplevelser med en masse glade børn i næste 2019/2020 sæson. Vi håber, I har lyst til at være med.  

Basket er en sport i udvikling i Danmark. Antallet af aktivitetstimer i klubben er fordoblet i forhold til året før, vi har fået brugt spilletrøjerne som er sponsoreret af Martin Ib (www.martinib.dk) rigtig meget i sidste sæson, da flere af holdene har deltaget i turneringer og vi har afholdt tre stævner.

I støbeskeen til næste sæson ligger der deltagelse i Grand Prix-turnering for de forskellige hold, deltagelse i et større basketstævne, et forsøg at starte et pigehold (omkring U11-holdet) samt hygge og samvær for børnene ud over en masse sjove baskettræninger. Ånden for det hele er ikke at skulle være de bedste, men at have fokus på at give ungerne en god oplevelse, skabe sammenhold og glæde ved basket.

Hold

Aldersgruppe (fødselsår)

Mandag

Torsdag

Sted

U9

2011-12

17-18

17-18

Gymsal

U11 og U13

2009-10 og 2007-08

18-19

18.30-19.30

Hal 2

U15

2005-06

18.30-20

19.30-20.30

Hal 2

Træningsopstart: Mandag d. 12. august (tider i tabel)

Så hvis dit barn vil prøve, møder I bare op til træningsstart. Et par indendørssko, træningstøj og måske en drikkedunk er alt, hvad der kræves. I er velkomne til at tage fat i klubben, hvis I har spørgsmål til årgangene.

Mere info om Skødstrup Pumas kan findes på:

Hjemmeside: http://www.8541.dk/afdelinger/basketball

Facebook: “Skødstrup Basketball Klub”.

Mail: basket@8541.dk      

Af Heino Frimann Højmark Pust

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2019)

  

Relaterede artikler

Peder og Inge Lisbergs søn Jesper Lisberg har taget dette billede fra en af de mange ture, som ægteparret fra Studstrup har haft i selskab med deres jolle. Her er parret på Kalø Vig, tæt på Vosnæs Pynt. (Foto Jesper Lisberg)
Sport & Fritid

En dag skal man give den videre

Kan man godt have et ret nært forhold til sin jolle? For os ikke-bådejere kan det lyde en lille smule mærkeligt, men der hører en historie med, hvis det nu er en Lynæs-jolle, man har haft i næsten 50 år.

John Sabalic
Sport & Fritid

Skødstrup-mand vinder VM-guld i Mexico

58-årige John har været lærer i Rønde i 23 år og har boet i Skødstrup lige så længe. Han spiller bordtennis i første division, men han har også været tiltrukket af det mere rå ping pong og fik op til VM i Mexico skrabet så mange sponsor-kroner sammen, at han kunne tage af sted.

Krop og sundhed

Jobbet som træner bragte ham til Skødstrup

”Jeg gør det, fordi det er sjovt. Flere af stamspillerne har været med i et par årtier, og der er et supergodt sammenhold,” siger Vagner Haunstrup, som træner eliteholdet i badminton