Byggemareridt III

Billederne af ejendommen er taget den 4. april i år.
Billederne af ejendommen er taget den 4. april i år.

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Så er det tredje gang på tre år, vi kan skrive en episode af føljetonen om nybyggeriet på Tronkærlund 28 i Skødstrup, hvor tingene er kørt helt af sporet.

Efter drømmeboligen har stået tom og ubeboet i seks år, er drømmen ved at sænke sig som et mareridt over alle implicerede. Ejendommen ville efterhånden være en oplagt udfordring for tv-serien ”Fra skrot til slot”.

Hvis nogen skulle spørge, hvad der egentlig er sket med luksusvillaen på Tronkærlund 28 i Skødstrup de seneste år, er det korte svar lige så simpelt, som det er utilfredsstillende: Der er intet sket.

Det mere detaljerede svar har Aarhus Stiftstidende kunnet give efter at have fået aktindsigt i sagen. De kan fortælle, at den mandlige ejer siden 2019 har henvendt sig til kommunen mere end 100 gang i en stadigt grovere tone for at få tilladelse til at få byggeriet afsluttet byggeriet og godkendt. Hans grundlæggende synspunkt er, at det var en fejl af kommunen at melde sagen til politiet, og at dommeren for øvrigt ”er dum”. ”Man bygger ikke et toetagers hus om forfra på grund af en fejl,” tilføjer han og argumenterer med, at ”kommunens ledende embedsmænd ikke forstår en skid om byggeri.”

230403 Tronkærlund 28 luftfoto

Kommunens svar er, at han blev anmeldt, fordi han overhørte standsningspåbuddene og byggede huset på et ulovligt fundament. Chef for byggeri i Aarhus Kommune, Ann Hamborg, tilføjer, at ejeren skal forstå, at ”det er ham, der har et problem, og at kommunen ikke er sat i verden for at løse hans selvforskyldte problemer.”

Regelbrud andre steder
Det er dog kommet frem, at der andre steder i kommunen foregår langt grovere overtrædelser af bygningsreglerne, ikke mindst i forbindelse med sommerhuse og kolonihaver, uden at kommunen rører en finger. Aarhus Stiftstidende fortæller eksempelvis, at i en af byens kolonihaver har formanden bygget et hus på 152 m2, selvom det højst tilladte areal er 50 m2, og at flere hundrede andre antageligvis gør som ham. Desuden bor mange i kolonihaverne hele året rundt, endda med folkeregisteradresse på stedet, selvom det kun er lovligt at bo der en del af året.

Ann Hamborg håber, at ejeren i Skødstrup vil komme med en plan for lovliggørelse af huset, så sagen kan afsluttes ordentligt. Alternativt kan det ende med, at villaen går på tvang, men det sker næppe så længe der betales skat og ugebøder, slutter hun.

Forhistorien kort

2014:                Et par med iranske rødder køber den 1007 m2 store grund på Tronkærlund 28 for 1,3 mio. kroner. Byggeriet går i gang, men naboerne opdager, at fundamentet er støbt 30 cm for højt, og klager. Kommune udsteder tre standsningspåbud, men bygherren fortsætter uanfægtet.

2017:                Efter en masse palaver får naboerne medhold i retten: Byggeriet, der nu er næsten helt færdigt, dømmes til nedrivning. De to ejere idømmes ugebøder, indtil huset var væk. Det sker ikke. Faktisk var der byggeaktivitet helt frem til 2019.

2020:                Ugebøderne betales ikke, og på grund af problemer med den offentlige gældsinddrivelse får den manglende betaling ingen konsekvenser.

2022:                Et par lokale politikere går ind i sagen op til valget i 2022, men intet sker. Ejerne begynder at betale bøder og afdrag.

2023:                Huset har nu stået ubeboet i seks år. Det begynder at kunne ses.

Læs hele majnummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Friarealet her ligger mellem Agatvej og Ametystvej – det skal vedligeholdes, og legehuset skal males. Er forsikringen mon i orden, hvis uheldet er ude? (Foto Thomas Nykrog)
Byggeri og bolig

Fællesrådet inviterer bestyrelser

Skødstrup Fællesråd inviterer alle grundejerforeninger m.fl. til møde tirsdag d. 20. oktober kl. 19.00 i Folkehuset Skødstrup, Grenåvej 701, lokale 1 & 2
I dagspressen har der været adskillige historier om grundejerforeninger, som fik ”en voldsom regning”. Når journalisterne i den sammenhæng skal bruge en ekspert, ringer de ofte til Henning Boye Hansen, BDO.

Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.
Attraktivt bymiljø

Sådan – næsten – ser ny bymidte ud

Lokalplanen er ikke klar endnu til høringsfasen, men det er så tæt på, at man nu kan se, hvordan den nye bymidte i Løgten vil tage sig ud.

Næsten! For skitsen her på siden er ikke nødvendigvis den endelige. Byplanlægger og arkitekt Lene Damgaard, Aarhus Kommune, understreger, at det er en skitse, som kan bruges til at danne sig et indtryk af, hvordan området kan udvikles.

Sokkehuset marts 2022   
Byggeri og bolig

470 dage senere…

Som mange vil huske, lå Sokkehuset ved busstoppestedet på Grenåvej overfor Rosenbakken. Sokkehuset var en kommunal institution, der med tiden blev ødelagt af blandt andet skimmelsvamp. Vi skrev siden et par artikler om først, hvorfor huset ikke var revet ned et år efter det blev forladt. Og efter endnu et godt stykke tid: Hvornår ville man dog begynde at bygge på det hul, der opstod, da huset endelig blev jævnet med jorden.