Det ældste trick i bogen

I vinter beskrev vi her i bladet, hvordan en muslingetrawler igennem flere måneder trak sine bundtrawl hen over havbunden i Kalø Vig. Resultatet blev, at 2958 tons muslinger så at sige blev skrabet over på fiskerens bundlinje, mens havbunden blev endevendt. Dette medførte to ting: For det første renses kvælstoffet i bugten dårligere end før, da én enkelt musling kan rense fem liter vand for kvælstof i timen. For det andet betød bundtrawlet, at planter og anden naturlig vækst blev rippet op med det resultat, at fiskeynglen ikke havde nær så gode kår.
Med Ejvind Jensen, fisker i Kaløvig Bådelaug, i spidsen, protesterede en lang række store og små lokale foreninger og organisationer i foråret over tre omgange til fiskeriminister Mogens Jensen (S).

Da sommeren stod for døren, måtte man konstatere, at ministeriet reelt havde svaret det samme på alle tre henvendelser, samt at man havde benyttet det ældste trick i bogen om politisk debat for begyndere, nemlig høfligt og detaljeret at svare på noget andet end det, der blev spurgt om:
“Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke, at der i skrivende stund er et tilstrækkeligt biologisk belæg for, at det er muslingefiskeriet, som er skyld i manglen på fisk i Kalø Vig og Århus Bugt”, lyder det fra ministeriet.

”Ingen har påstået, at det alene er muslingefiskeriet, der er skyld i manglen på fisk. Men muslingetrawleriet er en væsentlig faktor for, at det går så galt, som det gør. Det forholder fiskeriministeren sig ikke til, og alt tyder på, at han slipper afsted med det. Vi har også forsøgt at råbe miljøministeren op, men hun henviser bare til fiskeriministeriet,” uddyber Ejvind Jensen.
Efter alt at dømme går faunaen i Kalø Vig endnu en hård vinter i møde.

Af Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2929)

 

Relaterede artikler

De tre shelters med bålpladsen i forgrunden. Billedet er et 200 graders panoramabillede, så hvis du i virkeligheden står med ryggen mod skorstenen, ser du ud over havet og omvendt. Det beboede shelter har, som det eneste, havudsigt. 
Børn og unge

Nye shelters med udsigt til havet og Mols Bjerge

Kaløvig Bådelaug har indviet tre nye shelters i den nordøstlige del af bådehavnen. Der har allerede været mange overnatninger i de store shelters, der hver måler 280 x 230 cm, og dermed har plads til fire-fem personer.

Sol, blå himmel og strand
Natur

Sommeren i 8541 bliver god

Bliver det varmere eller koldere end normalt og tørrere eller vådere end normalt? Her kan vi faktisk med rimelig sikkerhed pege i bestemte retninger.

220702 Operation Ålegræs 03
Energi og miljø

Udplantning af ålegræs er en succes

For halvandet år siden blev der plantet ålegræs ud i Kaløvig Bugten i håb om at forbedre havmiljøet. Nu viser en ny undersøgelse, at prøveudplantningen har haft en effekt. Der er flere fisk.