De frivillige opgaver står ofte i kø, men Linda Kristoffersen fra Skødstrup Sportsforening kan lide at se glade mennesker og at få noget til at ske
Det kan være de frivilliges evige dilemma: Man melder sig til en opgave, men snart bliver man hvirvlet ind i alt muligt, både sjovt men også tidskrævende.
Linda Kristoffersen er en af de rigtig mange frivillige i Skødstrup Sportsforening, der kender dilemmaet. Hun har været aktiv i både håndboldafdelingen og fodboldafdelingen og arbejder fortsat som frivillig.
”Jeg har svært ved at begrænse mig, når jeg ser noget, som giver mening og vil skabe glæde – og jeg er ikke god til kun at gøre noget halvt. Min drivkraft er at få noget til at ske samt samle glade mennesker, som giver et fællesskab.”
Når der ligger 30 mails…
Til gengæld har hun også i perioder oplevet, at ”det kunne da være rart at have haft mere tid til familien”, når der nogle gange lå 30 mails på computeren hun skulle forholde sig til.
Det her skal ikke lyde negativt, for jeg er ikke kommet dertil, at det har været negativt. Nu er jeg heller ikke vant til at gå tidligt i seng,” siger Linda med smil i øjnene, mens vi sidder i Skødstrup-Hallens mødelokale og snakker om frivillighed. Om lidt skal hun gøre klar til en klubaften, hvor medlemmerne kan købe klubdragter.
For hende handler det om at få opgaverne delt ud på mange personer, ikke mindst forældre, så opgaverne bliver små for mange i stedet for store for få personer. Man kan planlægge sig ud af det, pointerer hun.
Afdelingerne efterlyser ofte nye folk til bestyrelserne. Så sent som i sidste måned kunne vi i bladet 8541 skrive ”Skødstrup Håndbold mangler frivillige”.
Heldigvis hører jeg, at der er god opbakning, og at flere er interesserede i at komme ind,” siger Linda Kristoffersen. Men der skal bruges mange flere hænder end blot til bestyrelsen:
”Vi vil rigtig gerne have forældrenes hjælp til døm-selv-dommere, julekalenderskrab, Sociale medier, håndboldskole, stævner, musik og speak til de årlige sponsordage, hjælp på de enkelte hold samt aktiviteter for at fremme fællesskabet og klubånden. Det er ikke altid nemt, for ofte ved forældre ikke, om de tør sige ja, hvis de ikke ved, hvor meget det indebærer. Da jeg var i håndboldafdelingens bestyrelse, konkretiserede vi mange af de opgaver og satte timer på. Alligevel er der ikke så mange, der byder ind…”
Startede med yngstesønnen
Det var sjovt nok sådan en opgave, der skubbede hende ind i sportsforeningen. For omkring 10 år siden, da hendes yngste søns fodboldtrænere efterspurgte hjælp til den administrative del. Linda og hendes mand Lars har to sønner, der nu er 18 og 15. Hun er barnefødt i Skødstrup og vendte som voksen tilbage til byen.
”Det er jo tit i kraft af børnene, man starter. Lars, som er tidligere fodboldspiller, hjalp med træningen, mens jeg kunne hjælpe med det administrative på holdet,” siger Linda, der arbejder i Nordeas Erhverv og Privat afdeling i Aarhus.
Hun startede også et årligt indefodboldstævne op sammen med Peter Kaae (som du kunne læse om i februar nummeret). Det var for Skødstrups egne hold, og hvor naboklubberne kunne melde sig til.
Ind i fodboldbestyrelsen kom hun ikke, men fortsatte som frivillig på yngstesønnens hold indtil omkring 2013.
Fokus på en mindre bold
Og fokus gik fra fodbolden til håndbolden – men det var nærmest et tilfælde.
Jeg fandt ud af via min arbejdsgiver, som var sponsor for Århus Håndbold, at man kunne være venskabsklub med Århus Håndbold. Jeg spurgte vores håndboldbestyrelse, og de sagde ja tak til samarbejdet. Det betød, at vi kunne få billetter til Århus Håndbolds hjemmekampe, vore børn kunne løbe med spillerne ind på banen, og vi kunne arrangere kampe i Skødstrup, for eksempel kampen sidste år mod Chiles landshold. Århus Håndbold deltager også på vores håndboldskole, hvor de er med til at træne vore børn,” fortæller hun.
Til gengæld får Århus Håndbold god opbakning og mange tilskuere til deres kampe.
”Det var min indgang til håndboldafdelingen. I 2015 var der en ledig plads i bestyrelsen, og så var jeg også med her i tre år.”
Parrets to sønner fik tidligt smag for håndbold, og begge spillede i en periode både håndbold og fodbold. I dag spiller den ældste kun håndbold og den yngste kun fodbold.
Gejst på tilskuerrækkerne
Selv holder Linda af at stå som tilskuer til kampene – hun oplever en stor gejst og nærhed på tilskuerrækkerne i en håndboldhal.
Som menigt medlem af håndboldbestyrelsen har hun været med til at sætte en række skibe i søen. Håndboldskolen hvert år i en september-weekend er et af dem. Et andet er håndbold-fitness for voksne – noget enhver kan melde sig til, hvis de går ind for de tre P-er: Puls, Power og Play. Det foregår hver mandag.
Hun har også været med til at lette overgangen fra ”lille” til ”voksen” håndboldspiller. De små spiller på tværs af hallen, og så er det en stor omvæltning at skulle bruge den store bane som juniorspiller. Overgangen hedder kortbane, som fylder to tredjedele af banen. Både i den gamle og den nye hal er der nu stribet op til kortbanehåndbold.
Fællesskab på tværs
Lindas energi rakte til endnu mere:
”For at styrke klubånden og fællesskaberne på tværs af holdene har vi i 2017 startet en fælles juleafslutning, hvor vi laver turnering med blandede hold og afslutter med fællesspisning. Det skaber samhørighed – noget vi også mærker, når vi tager til det årlige stævne i Gråsten. Her er det f.eks. helt fantastisk at se, hvordan alle deltagende spillere dels hepper på hinanden, synger slagsange samt løber med ind på banen og danser syngende rundt i en stor rundkreds, når et hold vinder.”
I dag er Linda ude af håndboldbestyrelsen, men er stadig en aktiv frivillig. Hun er ansvarlig for tøj og rekvisitter. Her er der bl.a. et samarbejde med Nicolai Holm fra fodboldafdelingen om at lave fælles klubtøj i samarbejde med Adidas og Sportmaster, Storcenter Nord. Linda og Nicolai står for salg af tøjet til især fodbold og håndboldspillere, men også til andre medlemmer, der gerne vil ses med SSF-logoet på trøjen.
VM øger interessen
Lige et sidste spørgsmål fra bladets udsendte: Mon de danske VM-helte har øget interessen for at spille håndbold i klubben?
”Det ved vi ikke helt endnu, men når der har været store mesterskaber, kan vi generelt mærke, at flere vil spille håndbold,” siger hun og opfordrer alle til at prøve sporten af, hvis VM har vakt deres interesse. Man kan uforpligtende træne med nogle gange, hvis man møder op til træningen og kontakter træneren på holdet.
Næste stafet
Næste stafet gives til Lene Colstrup, som har bidraget med frivillige hænder i volleyball, dernæst som formand for Skødstrup Sportsforening og nu som formand for Fonden.
Af Birger Agergaard Foto: Thomas Nykrog
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2019)
