En kærlig hilsen i Løgten

I april åbnede Laura Salomonsen og hendes mand Kenneth Hermansen i april en spændende shop med lækre spiselige søde ting, vintage indbo og pynt, tøj, blomster og sunde drikke.
Butik Kærlig Hilsen ligger på Grenåvej 758, forretningen med de karakteristiske runde vinduer.

”Når vi vælger emner til vores butik tænker vi, at de skal være bæredygtige, sunde og megafede – det skal være noget, vi selv tænder på.” fortæller Laura og viser rundt i de hyggelige lokaler.

”Vi satser udelukkende på danske produkter. I åbningsweekenden solgte vi over 300 flødeboller fra en lille producent i Ebeltoft. Vi har årstidsbestemt chokolade fra gourmetkokken Anker, vingummi på rosévin, og her står økologisk lakridskonfekt fra Ærø,” beretter Laura.

Et sandt Eldorado for en reporter med sød tand.

Med kærlig hilsen 2

Men er der mere?
”Jo, vi har kaffe fra Mols Kafferisteri i Femmøller, vi har vin fra Mols lavet af danske frugter og bær – endda på champagnemetoden,” fortæller Laura og svinger rundt om et hjørne i butikken og fortsætter:

”Vi har Myrki øl fra Danmarks mindste bryggeri i Mørke og Naturfrisk sodavand på nostalgiske flasker. Det hele naturligvis økologisk.”

Inventaret og udsmykningen er hentet forskellige steder i Danmark – og det spændende vintageudstyr kan købes. Her er der mange sjældne fund imellem.

Som en rigtig gourmet- og gavebutik har Butik Kærlig Hilsen også et unikt sortiment af håndlavede cremer, sæber og håndklæder. Tøj fra brandet Wauw indgår også i sortimentet.

”Vores gaveæsker er lavet af de kasser, vi får varerne i. Jeg ’pepper’ dem lidt op og fyldet i kasserne er lavet af sol- og vindtørret ålegræs. Fyldet kan faktisk bruges som gødning i din have bagefter,” beretter Kenneth.

”Vi har ligeledes færdig-bundne buketter i butikken. Og er der specielle ønsker, kan de klares ved forudbestilling,” supplerer Laura.

 

Men for nuværende er der åbent fredag og lørdag.
Laura passer også sit job som booker på Fuglsøcenteret, mens Kenneth er køkkenchef i Bogtårnet på Aarhus Universitet. Og børnene skal også passes.

Kenneth færdes hjemmevant i butikken, og det er der en grund til:

”Adressen her er faktisk mit barndomshjem,” fortæller Kenneth: ”Og under den omfangsrige renovering fandt vi i kælderen et maleri. Min far så det – og syntes det så lidt bekendt ud. Det viser sig så, at han malede det selv i 1981 – men efterlod det, da han flyttede.”

Nu troner maleriet i butikken på en hædersplads. Måske kommer der et godt bud på kunstværket.

Tekst og foto Niels Dal

 Læs flere af 8541 -dit lokale blads artikler her

Relaterede artikler

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.