Det var næsten tomme skolebygninger, som Mikael Andreasen indtog 1. februar som ny skoleleder. Midt i corona-lukningen overtog han ledelsen fra Henrik Kallestrup, der rejste til Horsens for at blive skolechef.
Mærkeligt med tomme bygninger på en hverdag, uden en lyd fra børn og få voksne. Lærere og elever sad hjemme ved computeren, og Mikael Andreasen sad på kontoret og skulle lede en af landets allerstørste folkeskoler.
Det skal bare gå væk!
Med tiden er børnene kommet tilbage til en nogenlunde almindelig skoletilværelse, men restriktionerne fortsætter en rum tid.
”Det skal bare gå væk,” lyder skolelederens kommentar til coronaens indvirkning på skolelivet. Han er lidt træt af den firkantede regelstyring, der blandt andet betød, at da 9. klasserne kom tilbage, måtte de kun være der i halvdelen af tiden:
”Vi kunne jo have huset dem alle, fordi 5.-8. årgang ikke var der. Jeg håber og tror på, at vi får en mere decentral styring, så vi selv kan tilrettelægge undervisningen.”
Men han roser elever, forældre og lærere for at håndtere pandemien forbilledligt og udvise stor fleksibilitet:
”Jeg har oplevet en stor parathed til at løse opgaven. For eksempel det, at forældrene skal stå udenfor og vente på børnene. Og jeg er meget imponeret over medarbejdernes forandrings-hastighed.
Lyden af glade børn
I dag summer skolen igen af glade hvin og muntre stemmer fra eleverne, og tilbage er fornemmelsen af at befinde sig på en stor skole.
”Skolen er et glad sted. Når man træder ind om morgenen, er det svært at bevare pessimismen,” lyder det fra Mikael Andreasen, der hver morgen kører til Skødstrup fra Dronningborg ved Randers, hvor han bor samen med sin kæreste.
Lyden fra de unge mennesker har han glædet sig til efter en årrække som chef i flere kommuners børne- og familieforvaltninger. Han er uddannet folkeskolelærer og har bl.a. været leder på Nørrevangskolen i Randers fra 2004 til 2007.
Det er en meget stor skole, du nu er leder for. Er den for stor?
”Jeg synes, det er et privilegium at få mulighed for at lede sådan en kæmpeskole, hvor der både er en masse drift, et budget på 80 mio. kr. og samtidig strategier at udvikle. Og nej, jeg synes faktisk, at skolen har en fordel, fordi den er stor. Der er generel høj faglighed og trivsel på Skødstrup Skole og størrelsen gør der altid er differentieringsmuligheder, både fagligt og socialt, og børnene er glade for at gå her.”
Mikael Andreasen erkender, at der skal arbejdes med at skabe en god hverdag for børnene, når alene den kommende 0. klasse med i 149 elever fordelt på seks klasser har lige så mange børn som en række mindre folkeskoler.
”Det er en balancegang at skabe den gode hverdag for børn og ansatte. Det er klart, at det kræver noget af skolen, at eleverne på hver årgang kan få et godt og nærværende miljø. Og med et personale på 150 medarbejdere kan man heller ikke forvente, at de kender hinanden lige så godt, som de gør på en lille skole. Men det er noget, vi arbejder med. Og det er en fantastisk spændende opgave,” tilføjer Andreasen.
Grænser for størrelsen
Er der ikke en grænse for, hvor stor skolen kan blive?
”Selvfølgelig er der en fysisk grænse for, hvor mange børn der kan være på matriklen, men ellers giver det mest stordriftsfordele.”
En skole med mange spor risikerer lettere at få klasser lagt sammen, hvis der kommer færre elever i hver enkelt klasse?
”Det er klart, at når vi får midler til hver elev, skal vi lave de mest rentable løsninger i forhold til den tildelingsmodel, der er lavet i Aarhus Kommune. Men når vi er opmærksomme og følger tallene tæt og hele tiden er på forkant og får tilpasset i forhold til fordelingsmodellen, er det muligt at fastholde en sund økonomi, hvilket jo giver os nogle muligheder,” svarer skolelederen.
Han ved godt, at han har fået arbejde i en skoleforvaltning, der er kendt for at styre skolerne stramt. Men han oplever, at der trods dette er et stort råderum på den enkelte skole, og han fornemmer og håber meget, at dette råderum vil blive større.
Ikke kun på visit
Den tidligere skoleleder var her i halvandet år, indtil han valgte at søge en ny stilling. Er du også kun på visit?
”Nej, det regner jeg bestemt ikke med. Jeg er 53 år nu, og selv om man aldrig skal sige aldrig, kan det sagtens være, at jeg bliver her i resten af mit arbejdsliv,” siger han.
Tekst og foto Birger Agergaard
Læs flere artikler fra 8541-dit lokale blad her
