Erhverv8541 holdt netværksmøde om kommuneplan

erhverv1

 Onsdag den 18. april holdt den lokale erhvervsforening Erhverv8541 et vellykket netværksmøde på den lokale Café 11.

Mødet var velbesøgt, og de fremmødte fik en fin gennemgang af kommuneplanen for Aarhus Kommune. Det var Niels-Peter Mohr, Aarhus Kommunes kommuneplanlægger, der førte ordet. Han gav sammen med kommuneplanlægger Henrik Pedersen fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, et fint overblik over indholdet i den visionære Aarhus Kommuneplan.

Der var mange interessante detaljer – her er et par af dem:

Kommuneplan for Aarhus Kommune gælder 12 år. Den ligger til grund for blandt andet lokalplaner, der også kan få indflydelse den anden vej på kommuneplanen. I cirka 60 procent af alle lokalplaner er der ændringer, der påvirker den overordnede kommuneplan. Mere end 40 personer er involveret i udarbejdelsen af selve kommuneplanen. Den seneste kommuneplan i Aarhus Kommune blev vedtaget af et stort politisk flertal.

Målene og visionerne

Der er lavet noget, man kalder “Aarhusfortællingen”. Den indeholder forskellige visioner og mål. For eksempel “Aarhus – en god by for alle” som en vision og som et mål kan nævnes: “2.000 flere arbejdspladser/år”. Man har også som mål “BNP-vækst i BRAA”, BRAA er Business Region AArhus, der dækker over nogle omegnskommuner, hvor der samlet er omkring 1 million borgere.

Kommuneplanchef Niels-Peter Mohr, som har haft det overordnede ansvar for Kommuneplan 2017, forklarede hvordan og hvorfor denne kommuneplan skiller sig ud fra de tidligere.

”Kommuneplanen giver mange nye muligheder, som der ikke nødvendigvis har været tidligere”. Dertil fremlagde han nogle af de punkter, som Miljø og Teknik vurderer de indkomne projekter på.

Der er åbnet op for mange muligheder, såfremt man kommer med et godt og gennemarbejdet kvalitetsprojekt, – også i 8541. Men skal man have lov at sprænge kommuneplanrammen, skal man også prioritere de fokusemner, byrådet har valgt for kommuneplanen. I den nye kommuneplan er det begrænset, hvad der er af nye perspektivområder, da man gerne vil fokusere på, at den gamle boligmasse også kan følge med udviklingen.

Netværksmødet blev afholdt på en flot dag, hvor der var høj sol over 8541, og mange af deltagerne rykkede efter arrangementet udenfor og kunne netværke med hinanden udenfor Café 11.

Vores lokale erhvervsforening, Erhverv8541, holder løbende lignende arrangementer. Vi arbejder på at fokusere på det erhvervspolitiske og på at synliggøre det stærke erhvervsliv, som er I området.

Læs mere på Facebooksiden: https://www.facebook.com/erhverv8541/

erhverv2

Niels-Peter Mohr fortæller om Aarhus Kommuneplan

erhverv2.GIF

Mange lokale erhvervsfolk var mødt op i Café 11

erhverv3.GIF

Niels-Peter Mohr fortæller om Aarhus Kommuneplan

erhverv4.GIF

Niels-Peter Mohr fortæller om Aarhus Kommuneplan

 

 

Af Peter Carlsen, formand for Erhverv8541

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (juni 2018)

Relaterede artikler

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.