Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Glade unge fejrede konfirmation - 8541

Glade unge fejrede konfirmation

De dygtige unge omdelere af bladet 8541, 7.a. på Skødstrup Skole, er blevet konfirmeret og har naturligvis også holdt Blå Mandag.

Takket være de penge, som de får for at dele vores blad ud, kunne deres klassekasse betale hovedparten af fornøjelserne.

De startede dagen med fælles morgenmad hos en af konfirmanderne. Så gik turen til Randers Eventhall, og derefter på bytur i Aarhus. Senere bowlede de og sluttede en sjov dag af med en privat hyggefest.

Helt fortjent, siger vi på redaktionen! I løbet af vinteren og foråret, hvor de unge har delt fire numre ud, har omdelerne kun misset en adresse én gang (i hvert fald er kun ét tilfælde rapporteret til os…) Det er utroligt flot gået!

Og kære læser: skriv gerne til redaktøren på redaktor@8541.dk eller ring 6130 8699, hvis du savner et eksemplar.

 

Af Birger Agergaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (juni 2018)

Relaterede artikler

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

”Det er den her vej,” jubler Thora og fortsætter med at finde flere af de små nisser, der viser vej på nissestien.
Børn og unge

På skovtur med nisser

I december 2024 dukkede de første nisser pludselig op i den lille skov på sydsiden af Studstrup. Et par iøjnefaldende nisser markerede begyndelsen på byens første nissesti.

Børn og unge

Otteårig fandt granat

Otteårige Vilhelm Lykke-Stærk fra Skødstrup gjorde et usædvanligt fund 2. juledag med sin metaldetektor.