Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog
En kortvarig formandskrise i Studstrup Borgerforening er ovre – der er sikret både en ny formand og nye kræfter i bestyrelsen.
Da Hanne Skovgaard Jensen ønskede at gå af på generalforsamlingen i september, var der ingen til at afløse hende. Men husstandsomdelte indkaldelser til den ekstra generalforsamling i november gav pote, og omkring 30 mødte op.
Den nye formand er Louise Gjerlev Jensen, Digesvalevej. Hun er 34 år, gymnasielærer og i forvejen foreningsaktiv og gymnastikinstruktør.
Ny i bestyrelsen er også Michael Schram, Ønsbækvej, og som suppleant blev nyvalgt Lisbeth Vester Sørensen, Præstekravevej. De øvrige i bestyrelsen er Niels Dal, Niels Brag og Torben Jensen.