Halløj på plejehjemmet

Linus, mor Turi og Per Svantemann mødes for første gang på Plejehjemmet Kløvervangen.
Linus, mor Turi og Per Svantemann mødes for første gang på Plejehjemmet Kløvervangen.

Af Thomas Nykrog

Der er liv og glade dage på Kløvervangen, når en flok af byens mindste børn og deres forældre og dagplejemødre hver onsdag kl. 10 holder legestue på plejehjemmet.

Det er musikken, der får det hele til at spille. Efter en kort velkomst fra plejehjemmets tovholder, Birte Pedersen, griber musikvært Rasmus Holst Nielsen guitaren, og så begynder festen. De forskellige generationer kender ganske vist ikke hinanden på forhånd. Til gengæld kender mange af dem de samme sange. Vi snakker evergreens som, ”Jeg ved en lærkerede”, ”Se min kjole”, ”Jeg gik mig over sø og land” osv. plus danse som ”Først den ene vej”.

Med musikken som ledetråd bliver der hurtigt sammentømret et fællesskab, som lever videre, når Rasmus fornemmer, at det er tid at lægge guitaren igen. Da har han andre sjove ting i kufferten, som fx sæt så alle kan blæse sæbebobler.

220907 Børn besøger plejehjemmet Samværd 014

Efter halvanden times musik og leg er alle sultne og tørstige. Og så er der formiddagskaffe!

Fakta: Leg på plejehjem
Hvis man bor på plejehjemmet eller kommer medbringende børn på 1-3 år, er man velkommen til at deltage hver onsdag mellem 10 og 12. Tilmelding er ikke nødvendig, og arrangementet er gratis. Legestuen i Skødstrup er én af 22 i landet, der styres af foreningen Leg på Plejehjem, der finansieres af Nordea Fonden og Tryg Fonden. Se mere på www.legpaaplejehjem.dk/ eller på Facebook.com/legpaaplejehjem.

Læs hele oktobernummeret 2022 på PDF

Relaterede artikler

"Vi sælger til 88 af 98 kommuner, så vi er til stede i hele landet", siger Martin Hjort, stifter og direktør i Innovaid.
Erhverv

Sønnens handicap førte til faderens virksomhed

Da Martin Hjort fik for snart 20 år siden fik tvillinger, viste det sig efter et års tid, at den ene af drengene var født med et mindre handicap. Han gik derfor i gang med at undersøge, hvad han kunne gøre for at gøre sønnens liv bedre.

Solen kaster skygger fra Lars Zinck (th.) over på Jesper Back – og store dele af det grønne område her vil i øvrigt ligge i skygge om vinteren, når solen står endnu lavere end her i oktober.
Byggeri og bolig

Jamen hvorfor spurgte de os så?

”Berlinmuren II” kalder de den på Tronkærgårdsvej. De er alt andet end glade for udsigten til, at Plejehjemmet Kløvervangen udvides med 26 boliger i en tre-etages længe, der forlænger den samlede facade af plejehjemmet til 165 meter.

Grundejerforeningens forslag er markeret med rødt, og det vil kunne give plads til 16-20 ekstra plejeboliger. Det ville gøre facaden knapt så dominerende som det i kommunens forslag, men forslaget blev afvist af Aarhus Kommune.
Attraktivt bymiljø

Kløvervangen udvides: ”En rigtig træls sag”

Den selvejende institution Kløvervangens Plejehjem har efter flere års tovtrækkeri fået lov at udvide fra de nuværende pladser til 86. Først ønskede man 16 nye pladser, så 20, og nu er det endt med 26 nye pladser.