Håndboldkaravane

default image

Fredag d. 8.9 2017 afholdt JHF håndboldkaravane i samarbejde med Skødstrup Håndbold og Skødstrup Skole.

Det var eleverne fra 0., 1. og 2. klasserne, som skulle deltage i årets karavane. En kæmpe flok børn, som prøvede kræfter med håndbold i 1,5 timer for hver årgang.

JHF stillede med instruktører, mens der fra Skødstrup Håndbold både var trænere, hjælpetrænere, bestyrelsesmedlemmer samt spillere og hjælpere.

Børnene var igennem 6-7 forskellige stationer. Bl.a. leg med bold/boldtilvænning, præcisionskast på ”Landin”, hastighedsmåling af sit skud og kamp. Der blev grinet, svedt og leget på kryds af tværs af klasserne. Formålet med karavanen var og er at introducere børnene for håndboldspillet samt at fremme en sund og aktiv livsstil. Skødstrup Håndbold håber selvfølgelig at det samtidig får vækket børnenes interesse for håndboldspillet og byder alle velkomne i klubben. Kom endelig og prøv at træne 2-3 gange for at se om det kunne have interesse! Træningstider og hold findes på www.8541.dk/haandbold

Vi takker JHF og Skødstrup skole for at bakke op om karavanen samt alle de skønne børn der deltog på dagen!

Af Anette Hove Joensen

8541 -dit lokale blad (oktober nummer)

Relaterede artikler

Kaløvig bådehavn Foto Thomas Nykrog
Sport & Fritid

40 år med Kaløvig Bådehavn

Kaløvig Bådehavn har 40-års fødselsdag Pinsedag, søndag den 19. maj 2024. Det skal fejres med fuld musik, for det er en kæmpestor bedrift, at denne vidunderlige havn er blevet netop, dét den er!

John Sabalic
Sport & Fritid

Skødstrup-mand vinder VM-guld i Mexico

58-årige John har været lærer i Rønde i 23 år og har boet i Skødstrup lige så længe. Han spiller bordtennis i første division, men han har også været tiltrukket af det mere rå ping pong og fik op til VM i Mexico skrabet så mange sponsor-kroner sammen, at han kunne tage af sted.

Walk for flagalleen
Erhverv

Godt gået!

En af Danmarks længste flagalleer!
Flagalleen i Løgten-Skødstrup er stiftet i 1970 som en underafdeling af den daværende Løgten-Skødstrup Borgerforening.
Kristi Himmelfartsdag deltog ca. 100 8541-borgere i en fælles “Walk” for at samle til vores allesammens flagallé.