Tekst Jørgen Lai Sørensen og Peter Christensen, Skødstrup Sogns Egnsarkiv; Foto Thomas Nykrog
I gamle dage lå der en landsby omtrent der, hvor motorvejen skærer Vosnæsvej. Den hed Indrup. Hvor stor byen var vides ikke, men der blev to gårde tilbage på de to adresser, der i dag hedder Vosnæsvej 2 og 4. De øvrige huse og gårde blev flyttet til Vosnæsgård i 1656 sammen med en anden mindre by ved navn Forsnæs.
Indrupgård ligger på Vosnæsvej 2, den var oprindeligt fæstegård under Vosnæs, men blev frikøbt i 1852 for 2499 rigsdaler i sølv. Jorden er senere stykket fra og ejes nu igen af Vosnæsgård, men bygningerne er der stadig. I tidligere tid har der i nærheden desuden været en lille annekskirke (eller kapel) i Segalt. I kirkebogen optræder også flere lokaliteter, som nu er forsvundet, f.eks. Segalt Skovhus og Træskohuset. I den første kirkebog i Skødstrup, også kaldet Liffsens bog, optræder bynavnet Indrup ofte, og præsten på den tid var født i Indrup. Han hed Rasmus Sørensen Rytter.
Rasmus Rytter har været behjælpelig med at fortælle om sig selv, idet der på Skødstrup Kirkes nordvæg hænger en mindetavle, som han fik lavet i 1642.
Teksten på epitafiet over ham lyder:
”Herunder hviler hedengangne vellærde Mand Rasmus Søffren Rytter Provst til Skjødstrup og var tillige Provst i Østerlisbjerg , som døde Anno 1670 den 20. Januar i sit Alders 75 Aar med sine kjære Hustruer barn og (ham selv?) Pedersdat., som er S.H. Peder Sommersdatter i Hornslet som døde 1634 den 7. Marts udi sin Alders 35 Aar, avlede de til hobe 3 sønner, Olluf Peder og Søffren Rasmussøn oc deres Datter Marren Rasmusdatter, hensoff den mindste Søn 1631 27 Februar oc sin anden kjære Hustru Anne Søffrendatter H.H. Hoff (Ollufsdatter?) i Ørstedsom salig hensov 1689 den 21. August udi sin Alders 73 Aar avlede til hobe 1 Søn, Søffren Rasmussøn og 1 datter Margrete Rasmusdatter som døde 1640 15. januar. Gud give dem en glædelig Opstandelse i det evige Liff.”
Tæt ved Indrup lå hovedgården Kirkeholt, som i det 17. århundrede blev oprettet til Adelsgaard af Holger Rosenkrantz fra Rosenholm. En senere ejer var Jesper Thygesen. Efter at have eksisteret i omkring 100 år blev den brudt ned, og jorden blev lagt under Segalt. Den nuværende gårds bygninger ligger et par hundrede meter fra selve slotspladsen og kaldes Kirkeholt. Derfra kommer også navnet Kirkeholtvej. Borgpladsen med spor af volde og fæstningsgrave kunne ses længe efter. Sidenhen er der under pløjning dukket store munkesten og andre rester af en gammel bygning frem. Sænkningen sydvest for borgbanken har været en sø, der blev kaldt Kirkeholts Dam, og nu er der eng. Området ved Kirkeholt blev i 1972 fredet af Fortidsmindeforvaltningen som voldsted, og Kirkholt er overtaget af Aarhus kommune.
Kun navnet er tilbage. Kirkeholtvej er i dag det stykke af landevej D587, der passerer nord om Løgten mellem Djurslandmotorvejen og Krajbjerg.
