Skip to content

Himmeriggården fik fornem pris

ABF's direktør Hans Erik Lund (til venstre) overrakte prisen og blomster til repræsentanter for Himmeriggården
ABF's direktør Hans Erik Lund (til venstre) overrakte prisen og blomster til repræsentanter for Himmeriggården

Af Niels Dal

Årets Andelsboligforening 2023. En flot pris er faldet i turbanen på Himmeriggården i Skødstrup.

Først i september sidste år afholdt man på stedet en musikfestival i foreningens have – Under Blodbøgen var overskriften.

En kæmpesucces med godt en halv snes bands og musikere med lokalt islæt og over 1000 gæster.

Det flotte arrangement har været fyldigt omtalt her i bladet og  det gode initiativ har nu også bibragt hæder til andelsforeningen fra ABF – Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

ABF-forperson Hans Erik Lund overrakte prisen i Himmeriggården og forperson for Aarhus Kommunes Kulturudvalg Mette Bjerre holdt tale.

Hun lagde især vægt på det vigtige kulturelle græsrodsarbejde  i oplandsbyerne. Et arbejde der kan frigøre de små byer fra afhængigheden af f.eks,. Aarhus. Hun påpegede også, at Løgten/Skødstrup med flere indbyggere end til eksempel Ribe sagtens kan ’række hånden op’ med flere gode kulturinitiativer.

Skødstrupborger og formand for byrådets kulturudvalg, Mette Bjerre (SF), sagde blandt andet: "i Kulturudvalget er vi meget optaget af kulturtilbud i oplandsbyerne. De bedste tilbud vokser op fra græsrødderne, og "Under Blodbøgen" er et fremragende eksempel på det.
Skødstrupborger og formand for byrådets kulturudvalg, Mette Bjerre (SF), sagde blandt andet: “i Kulturudvalget er vi meget optaget af kulturtilbud i oplandsbyerne. De bedste tilbud vokser op fra græsrødderne, og “Under Blodbøgen” er et fremragende eksempel på det.

TILLYKKE TIL HIMMERIGGÅRDEN!

Læs hele februarnummeret 2024 på PDF

Aftenstemning ved blodbøgen i Himmeriggården, Skødstrup
Aftenstemning ved blodbøgen i Himmeriggården, Skødstrup

Relaterede artikler

Kultur

Blodbøgen brusede

Lørdag den 30. august kunne omkring 1000 publikummer i strålende sol nyde gratis adgang til det flotte årlige arrangement.
Der var musik og børneunderholdning fra middagstid, især for de helt unge, og senere på aftenen et mere voksent program.

Borgmester Anders Winnerskjold åbnede officielt stien, da han klippede snoren med god hjælp fra de fremmødte børn.
Historie

Stort fremmøde til Indvielsen af ”Jernalderstien”

Netop dér, hvor den gamle stump jernaldervej nu ligger, mødtes vel godt 350 borgere fra 8541-området for at deltage i indvielsen af jernalderprojektets fase 2, den noget større anlagte ”Jernalderstien”.