Nrgi forsvarer vindmølle-placering

wind turbine 184335

Af Birger Agergaard

Nrgi Renewables holder fast i håbet om, at Aarhus Kommune vil tillade opsætningen af vindmøller ved Vosnæs, på trods af kritik af placeringen.

Nrgi Renewables søger på vegne af Vosnæsgaard om at placere tre 150 meter høje vindmøller mellem Vosnæsgård og Vosnæs Pynt. Det er noget, som Aarhus Kommune skal tage stilling til i forbindelse med lokalplanlægningen.

Firmaets direktør Jakob Bundgaard, ikke at forveksle med borgmester Jacob Bundsgaard, fastholder over for 8541-bladet, at placeringen er god, og at vindmøllerne vil kunne producere det, man lover i prospektet – uanset at mange kritiserer placeringen.

Der er udviklet vindmølletyper specielt til lavvindsområder, så de ifølge Videncentret Viden om Vind kan producere det samme eller mere end vindmøller på havet med samme effekt.

Forening mod vindmøller
Borgere i Havhuse har sammen med andre borgere dannet Foreningen mod Vindmøller ved Vosnæs, fordi de frygter, at med under en kilometer til møllerne vil de blive plaget af støj, herunder lavfrekvent støj, samt lysforurening.

Jakob Bundgaard hilser foreningen velkommen og siger, at den giver mulighed for dialog med de naboer, der er modstandere af vindmøllerne.

”Om vi så kan blive enige…? Ja, det vil tiden vise,” svarer han på bladets spørgsmål.

Så er der produktionstallene. Mange har sagt, at I overdriver den produktion, som møller i et lavvindsområde kan skabe?

”Vi anvender et førende og anerkendt analyseinstitut, så tallene er professionelle og gennemarbejdede. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved de tal, som instituttet er nået frem til. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der er nogle, der mener noget andet, men jeg ved ikke, hvor de har deres data fra,” siger Jakob Bundgaard.

Men det ved vi på 8541-bladet til gengæld. En af modstanderne af at placere vindmøller ved netop Vosnæs er Steen Carstens, Studstrup. Han er tilfældigvis også servicechef i en af de helt store virksomheder på vindmarkedet og har dermed adgang til vinddata i Skandinavien og havområderne omkring. Han oplyser til 8541-bladet, at en godt placeret vindmølle i Nordsverige, hvor det blæser mere end ved Vosnæs, producerer 7,9 mio MWh om året. Det er en Vestas V136 4,3 MW mølle med tårnhøjde på 104 meter.

Vosnæsmøllerne angives på projekthjemmesiden urland.dk/vosnaes til Vestas V135 4,5 MW, tårnhøjde 82 meter og samlet højde 150 meter. Dvs. en mølle med lidt større effekt end den i Nordsverige. Alligevel tænkes hver Vosnæsmølle at levere næsten dobbelt så meget strøm – nemlig 15,5 mio. MWh årligt, også selv om middelvinden er lavere ved Vosnæs. 

Vil ikke kommentere
Det tal oplyser vi for Jakob Bundgaard i telefonen. Han svarer:

”De tal vil jeg ikke kommentere på. Vi kan kun forholde os til de vinddata, vi har fået leveret.”

Servicechefen nævner også, at den bedst producerende havvindmølle, som han har data på,  producerede 15,3 mio. MwH i 2020. Vinden var 10,2 m/s i 300 dage om året. Alligevel siger I, at en mølle ved Vosnæs kan producere endnu mere?

”Igen – vi bygger vores tal på instituttets tal, og vi kommenterer ikke på de tal, du nævner,” svarer direktøren.

Han tilføjer, at det produktionstal, som Steen Carstens nævner, virker lille, og han tilføjer:

”Til sammenligning har vi en V90-mølle fra 2011 på en jævn placering i Midtjylland, som nogenlunde producerer det samme.”

Læs hele februarnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Collagen her viser ikke konkret, hvordan en luft-til-vand-varmepumpe kan komme se ud på placeringen ved Skødstrup, da de alle bygges forskelligt. Øverst til venstre: Silkeborg. Øverst til højre: Skanderborg. Nederst: Luft-til-vand-varmepumpe i Viborg
Energi og miljø

Varmepumpe-anlæg på vej

Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.

Jo tættere du kommer på Vosnæs (især blå og rød ring), jo mere udsat bliver man for lavfrekvent støj og infralyd. Det kom frem på borgermødet i sommer, og nu er den videnskabelige artikel om det fagfællebedømt og publiceret.
Energi og miljø

Vindmøllestøjen: Skræmmebilledet holder vand

Videnskabelig artikel dokumenterer, at vindmøllers lavfrekvente støj og infralyd kan give gener som søvnforstyrrelser, migræne, forhøjet blodtryk og stress. Og at dyr trækker væk fra de områder.

Mellem 400 og 500 deltog i borgermødet 19. juni om vindmøller ved Vosnæs.
Energi og miljø

Forsker: Vindmøller kan skade helbredet

Vindmøllemødet bragte to væsentlige oplysninger frem: lyden fra vindmøller i den helt dybe skala kan skade helbredet – og kommunen kunne godt have købt sig ind i et havvindsprojekt –