Skødstrup for 2000 år siden.
I 8541 blev der i april, maj, juni, august 2016 skrevet om de enestående og usædvanlige fund, der er gjort i Skødstrup, nærmere bestemt Lauritshøj, vedrørende det mest komplette jernaldersamfund, man i Danmark har fundet i en enkelt udgravning. Artiklerne i 8541 i 2016 handlede om de fund, der var gjort indtil 2016. Artiklerne beskrev livet her i Skødstrup for omkring 2000 år siden, hverdagen, om overtro og ofringer, gudedyrkelsen og begravelseskikke. Denne artikel handler om de mange våbenfund, der er gjort i Skødstrup.
Størstedelen af våbenfundene blev gjort i 1843 i Hedelisker Mose (nedenfor Lauritshøj II) i Skødstrup. Her fandt man udelukkende våben og hærudstyr af jern og bronze. Våbnene stammer fra 250 – 300 år efter Kristi fødsel (e.kr.)
Ved grøftegravning i 1901, 2 – 3 m. fra mosens østlige bred fandt man et jernsværd med greb af bronzeblik og tæt ved, fandt man en romersk si, hvis bund var perforeret af 32 knivstik. Sien hører tidsmæssigt til et andet århundrede, men den bevidste ødelæggelse kunne antyde en forbindelse til ofringerne af hærudstyr. Sværdet (Spatha) er romersk og er endda værkstedsstemplet. Det tilhører samme periode som de andre våbenfund, altså 250-300 e.kr.
Med fundene af hærudstyr i 1843, 1901 og lidt indleveringer derimellem, tyder det på en lille hærudstyrsofringsfund. Det man fandt var: Seks lansespidser, otte spydspidser og otte skjoldbuler, seks romerske sværd, 32 pilespidser, sporer, en økse, 4-6 knive og tre bæltespænder. Det formodes at være tale om en komplet deponering efter en mindre træfning og er måske med til at fortælle noget om jernalderens krigsførelse.
Hvad skete der i Skødstrup i år 250 e.kr.
Det er stadig en gåde, hvordan disse våben er blevet ofret i Hedelisker og af hvem.
På dette tidspunkt var der mange lokale krige. Det kunne være fordi den lokale høvding ønskede at udvide sit område og jordarealer og derfor gik i krig med den nærmeste landsby. En krig kunne eksempelvis også starte ved, at en høvding havde generet en anden høvdings kone. Det var ikke altid, for at få større jordbesiddelser. Det kan også have været krigere, der har deltaget i en mindre træfning i en større krig, som er blevet vundet, og derfor har mændene taget krigsbytte med hjem (primært fjendens våben), som de derefter har ofret i den hellige mose. Alle de sværd, der er fundet, er romerske.
Ellers kan mændene have deltaget i krigen mod Romerne i Nordtyskland, hvor romerne blev drevet på flugt. Det var en sensation, at nogen kunne slå romerne. Men det er nok ikke er sandsynligt, men man ved det ikke. At det er romerske sværd blandt krigsbyttet kan skyldes, at der har været handlet med våben hos romerne, med mellemhandlere eller det har været romerne de har slået. I år 250 e.kr. var det muligt at handle med våben. I år 600 e.kr. blev det forbudt at handle med våben. I hele jernalderen var der rigtig mange krige og plyndringer og der skulle ikke meget til, for at starte en krig. Det var vigtigt for at bevare den mandlige identitet, at mændene mindst en gang i livet havde været ude at slås enten i krig eller plyndringer.
Hvorfor blev alle disse våben ofret i den hellige mose Hedelisker?
Når en krig var vundet, skulle der festes og ofres. Sværdene blev ødelagt (man buede dem, så de ikke kunne bruges) og så blev de sammen med andet krigsudstyr og krigsbytte ofret i mosen til guderne, som tak for sejren.
Men hvem var disse krigere der ofrede disse våben i Hedelisker? I tiden fra år 200 f.kr. til år 150 e.kr. eksisterede et velstruktureret samfund her i Skødstrup (se tidligere artikler i 8541 fra 2016) og der formodes at have været omkring 200 indbyggere. På grund af de mange krige og forsøg på at undgå overfald fra havet i en utryg tid, er der noget der tyder på, at folk flyttede væk fra kystlinjen og ca. fem km ind i landet. Dette kan også være sket for indbyggerne i Skødstrup, idet der ikke er fundet spor efter folk i denne periode (250-300 år e.kr.) hvor våbenfundene er fra. Så kan den hellige mose Hedelisker været valgt som offersted på grund af dets lange historie og for at vise, at man stadig havde hævd over området, selv om man ikke nødvendigvis boede der mere. Eller finder man måske en dag ved nye udgravninger en landsby fra dette tidspunkt.
Faktaboks:
Hedelisker mose blev drænet i 1885 med henblik på udgravning det følgende år, hvor der blev udgravet 345 m2 i den sydøstlige del af mosen. Fundene herfra har en anden karakter: op til 8 lerkar, fletværk, sten omviklede med reb, en falloslignende krog af træ, der ikke levnes megen interesse i samtiden, men siden har fået mere fantasifuld opmærksomhed, dyreknogler, herunder hund, hest, svin og får og brændte menneskeknogler. Fragmenter af lansestager af træ antyder dog, at man kan være i nærheden af hærudstyrsofringerne. Blandt de særlige fund må fremhæves de mange hundekranier (10 stk.), samt et 10 cm. Tykt og 2 x 2 meter stort brandlag med kulstykker af eg og hassel, samt lidt birk og el, mange brændte menneskeknogler, 2 fragmenter af jernknive og 3 lerkar. Fundstedet opfattes som et bålsted. Alle fund angives at være fundet på eller øverst i et gråt leret lag lige under tørven, svarende til en dybde på 30 – 60 cm.
Faktaboks:
Arkæolog Rasmus Iversen udtaler, at det er sandsynligt, at man kan finde meget mere i Hedelisker mose, men det er temmelig dyrt at få foretaget yderligere udgravning i mosen.
Faktaboks:
Alle omtalte våben og andet krigsudstyr samt skeletter fra hunde, en fallos og andre fund kan ses på Moesgaard Museum.
Anne Marie Bundsgaard og Aase Pedersen
