Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Junibakken blev indviet med bobler, børnesang - og bedre mulighed for fællesskaber - 8541

Junibakken blev indviet med bobler, børnesang – og bedre mulighed for fællesskaber

Skødstrup Dagtilbuds 10. afdeling indviet 

Der var ingen snor at klippe, og de tre hurraer blev hvisket for ikke at forskrække de mange børn, der knap har lært at gå endnu. Ikke desto mindre blev Skødstrup Dagtilbuds 10. – og længe ventede – afdeling Junibakken indviet med manér, da børn, forældre, personale og samarbejdspartnere den 1. september var mødt talstærkt op for at fejre byens nye institutionsafdeling.

Junibakken åbnede dørene for de første børn den 16. juni, og indtil den officielle indvielse den 1. september har der mildest talt været godt gang i den. Med 36 nye vuggestuebørn, et nyt hus og en ny personalegruppe kommer man ikke sovende til tingene, men det var glade børn, forældre og personale, der var mødt op til receptionen. Og ikke mindst en glad pædagogisk leder, der holdt tale.

”Det er fantastisk, at vi er nået til indvielsen efter at have arbejdet på projektet i to år,” lød det fra pædagogisk leder Birthe Hedegaard Jensen, der er tidligere leder i Børnehuset Myrhøjen gennem 23 år.

”Navnet Junibakken og hele Astrid Lindgrens univers har betydet, at vi har haft en lille smule identitet fra starten, hvor man ellers godt kan føle sig lidt identitetsløs, da der ikke er nogen historik eller noget ’plejer’. Vi lægger vægt på kreativitet, æstetik og anerkendelse, og børnene i Junibakken får mulighed for at afprøve noget nyt og overskride grænser. Som Pippi siger: ’Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt’.”

Ud over bobler i glassene og lækkerier på tallerknerne var der også musik og sang i børnehøjde form af ’Mariehønen Evigglad’ og ’Hjulene på bussen’, som Junibakkens børn dog fik assistance til at udføre af forældre og ældre søskende.

Dagtilbudsleder i Skødstrup Dagtilbud Else Kjær holdt den indledende tale, og hun glædes over, at flere Skødstrupbørn kan få tilbudt en plads tæt på deres hjem.

”Jeg er glad for, at vi med udvidelsen af Skødstrup Dagtilbud er med til at sikre, at flere Skødstrupbørn kan få plads i vores lokalområde. Det giver mulighed for at etablere fællesskaber og venskaber for børn og forældre, der kan fortsætte, når børnene forlader dagtilbuddet for at begynde på Skødstrup Skole,” sagde dagtilbudsleder Else Kjær.

Junibakken er oprindeligt tænkt som en aldersintegreret institution for børn i alderen 0-6 år, men da efterspørgslen på dagpleje- og vuggestuepladser i øjeblikket er stor, åbnede Junibakken den 16. juni op som ren vuggestueafdeling for 36 vuggestuebørn. De børn, der begynder i Junibakken, kan på den måde blive der, indtil de skal i skole, så institutionen vokser med dem og på sigt bliver til en aldersintegreret institution med plads til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

 

Tekst og billeder: Charlotte Kongsgaard Nielsen,

8541 -dit lokale blad -Oktober 2017

Relaterede artikler

Lukas er færdig efter 10 timers arbejde – og Christiano Ronaldo er portrætteret med Rubiks terninger.
Børn og unge

10-årige Lukas ”maler” med Rubik-terninger

I et værelse i Skødstrup står et usædvanligt kunstværk: et stort portræt af fodboldstjernen Cristiano Ronaldo – lavet af præcis 1.000 Rubik’s Cubes.

Bag værket står 10-årige Lukas Berglund, som har kastet sig over at lave mosaikbilleder udelukkende ved hjælp af de farverige terninger.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.