Af Birger Agergaard
Mens fodboldspillerne i Skødstrup Sportsforeningen tripper utålmodigt for at få byggetilladelse til at anlægge kunstgræsbanen, kom der et bekymret høringssvar fra Elishøj Grundejerforening ind til Aarhus Kommune.
Grundejerforeningen er bekymret for, om det ”infill” af gummigranulat (se faktaboksen her på siden), der skal bruges i Skødstrup, kan være miljøfarligt. Banen ligger oven på byens drikkevandsreservoir, og flere steder i landet (og flere steder i Norge) er man begyndt på at bruge alternativer til gummi.
Kan vi være sikre på, at miljøfjendtlige stoffer ikke ender i vores drikkevand, lyder bekymringen.
Lokalbladet har bragt spørgsmålet videre til formanden for fodboldafdelingen, Morten Højen Larsen. Han svarer:
Påvirker ikke miljøet
”Hvis der var bare den mindste risiko for, at vandmiljøet ville blive påvirket, ville vi ikke få tilladelsen fra Aarhus Kommune. Vi har faktisk fået myndighedstilladelsen og venter nu kun på udfaldet af høringen på de sidste detaljer omkring hegn mv.
Morten Højen Larsen erkender, at myndighederne HAR været bekymrede over, om stoffer fra gummigranulatet havner i grundvandet eller vandløb. Derfor er der foretaget mange studier og taget forholdsregler, og nu siger man rundt omkring, at der ingen problemer er.
Ifølge miljøteknikerne kommer der mere og mere viden til. Derfor vurderes en bane bygget med gummigranulat som infill til ikke at have den negative påvirkning på miljøet, som det først var antaget. Altså hvis der tages forholdsregler:
”Dels skal vi sørge for, at granulatet ikke kommer udenfor banen, og det gør vi ved at have en ”bande” rundt om banen, og spillerne skal tage deres fodboldsko af i en sluse ved siden af banen, så granulatet ikke kunne længere end hertil. Og dels havner regnvandet fra banen i et forsinkelsesbassin og renses for stoffer, inden det går ud i grundvandet,” fortæller fodboldformanden.
Lys og støj
Bekymringen fra Elishøj går også på lys og støj, som de mener giver større gener end hidtil, fordi der fremover kan spilles hele året. Til det siger Morten Højen Larsen:
”Støjmæssigt overholder vi alle normer. Vi ville gerne have lavet ekstra høje volde ind mod naboerne, men det må vi ikke på grund af lokalplanen. Lysmæssigt skal vi bruge LED-lys, og det er en fordel, fordi lysene kan koncentreres mod banen. Lysspredningen bliver altså minimeret.”
I gang til efteråret
Planen for kunstgræsbanen er, at den skal stå klar til de første driblinger til efteråret, og Morten Højen Larsen forventer, at det også lykkes. Eneste bekymring er prisen, som man kan frygte er steget sammen med inflationen. Det vil vise sig, når kuverterne fra den kommende licitation åbnes. Måske skal der samles flere penge ind, men tidsplanen holder alligevel, venter fodboldformanden.
Budgettet lyder i dag på 6,2 mio. kr., og de er sikret via private bidrag, sponsorer, fonde, egen opsparing samt et kommunalt tilskud på 3,1 mio. kr.
—
Fakta: Infill i kunstgræs
For at stråene på kunstgræs kan holde sig oprejst, skal de omsluttes af såkaldt infill. Det mest almindelige er gummigranulater fra nedslidte dæk (ELT – End of Life Tyre). Mikroplast fra granulaterne kan potentielt skade vandmiljøet, og derfor skal de inddæmmes.
Infill-produkter, der ikke kan skade miljøet, er eksempelvis kork og rørsukker, sand, ris, kakaoskaller, olivensten og kokosnøddeskaller i kombination med sand.
Bæredygtige alternativer er dyrere – ifølge Teknologisk Institut mellem 100.000 kr. og 1,2 mio. kr. dyrere pr. bane over en periode på 10 år.
