Tekst og foto Birger Agergaard
Sidst i 2020 indførte Aarhus Kommune en ny ”anbefalet skolevej” hen til en ”Kys&Kør”-afsætningsplads på Lærkebakken – den ene af skolens tre afsætningspladser. Bilister med skolebørn skal ind omkring Grankrogen og op ad Berberisvej for at kunne sætte børnene af på den rigtige side af Lærkebakken.
Det betød ikke overraskende øget trafik på de to veje. Men hvor meget den ”uvedkommende gennemførende” trafik udgør i forhold til beboernes egen trafik, er ikke blevet klarlagt.
Grundejerne skal ryste op med 30.000 kr. for at få foretaget en ny måling af, om trafikken udefra rammer de 50 procent, som vil betyde, at vejen gøres offentlig – hvorefter kommunen overtager vejvedligeholdelsen. Kun hvis procenten er over 50, bliver beløbet eftergivet.
”Logikken er fraværende,” kommenterer Louise Kold-Petersen, et af bestyrelsesmedlemmerne i Grundejerforeningen Løgten Vest.
”Jeg kan slet ikke forstå, at når kommunen indfører en anbefalet skolevej på en privat fællesvej, at man så ikke automatisk gør vejen offentlig – eller at man som minimum måler trafikken,” siger hun og bakkes op af to andre bestyrelsesmedlemmer, som lokalbladet 8541 mødte på Berberisvej – Ove Rasmussen og Mikael Pedersen.
Tælling i corona-tiden
Faktisk blev trafikken målt 5.-12. maj 2021. Men spørgsmålet er, om tallene herfra kan bruges til noget. De første tre dage var der ikke fuldt elevtal på grund af corona, og de to følgende dage derefter var det weekend. ”Normale” skoledage var derfor kun de sidste tre dage i optællingen. Skødstrup Skoles administration oplyser til 8541, at 5. maj var kun børnene fra 0.-4. klasse på skolen. 6. maj kom halvdelen af de store elever, og 10. maj var alle børn tilbage.
Måske af den grund lød resultatet på under 50 procent ”udefrakommende” trafik. .
Der findes en standard for at måle grundejernes egen trafik: nemlig fire kørsler pr. dag pr. husstand. Der er 37 husstande, så egen-trafikken skulle derfor være 148 biler om dagen.
”Ja, sådan er standarden, men dels er næsten en tredjedel af os pensionister, som ikke kører meget, og dels arbejder en del hjemme eller cykler,” siger Ove Rasmussen. De tre mener også, at det havde været mere retvisende at måle trafikken på nogle regnfulde efterårsdage – her bliver rigtig mange elever afleveret i bil.
”En morgen mellem kl. 7 og 8 så jeg 58 udefrakommende biler køre forbi, så i løbet af en hel dag vurderer jeg, at mindst halvdelen af trafikken er gennemkørende,” siger Ove Rasmussen. Og tilføjer, at mange af dem kørte for stærkt på den lange og lige vej – men det er en anden historie.
Flere veje at gå
Hvad er så status nu?
Mikael Pedersen: ”Vi har talt med Skødstrup Fællesråd, som bakker os op i arbejdet. Vi kan gå flere veje. Vi kan spørge grundejerne, om de vil betale de 30.000 kr., som en trafiktælling koster. Vi kan også gå rundt til de 37 grundejere og spørge, hvor mange gange de kører om dagen i snit. Men vi kan også appellere til kommunen endnu engang og bede om en opklassificering af vejen, fordi det er kommunens anbefaling, som har givet markant mere trafik på de to veje.”
Han tilføjer, at grundejerforening har bedt kommunen om aktindsigt – det resulterede i en e-mail med 1200 siders læsestof!
”Så taber man jo helt gnisten,” bemærker Ove Rasmussen og undrer sig over det store materiale al den stund, at da beslutningen om anbefalet skolevej blev truffet, fik grundejerforeningen intet at vide. Kun forældre med adgang til skolenetværket ”Aula” blev orienteret.
Egevej blev offentlig
Et andet forhold undrer dem også: Omkring samtidig med den nye anbefalede skolevej fik en parallelvej til Berberisvej – Egevej – en klassificering som offentlig vej, fordi her var den uvedkommende trafik over 50 procent.
Uden at Berberisvej og Grankrogen blev orienteret, indførte kommunen en ny anbefalet skolevej. Grundejerne er kede af, at dialogen manglede.
”Tidligere var der netop meget skoletrafik på Egevej, men den er jo nu flyttet til Grankrogen og Berberisvej. Alligevel mener kommunen, at vore veje fortsat skal være private fællesveje, hvor vi selv betaler vedligeholdelse, snerydning og så videre,” bemærker Louise Kold-Petersen.
”Vi har intet at kritisere hverken Egevej eller skolen for. Det er kommunens handlemåde, vi ikke rigtig forstår,” siger Mikael Pedersen
—
Fakta: Sådan gør andre kommuner
Kommunen kan også bestemme, at en privat fællesvej af hensyn til den almene færdsel skal forbedres. I sådanne tilfælde er det, i følge privatvejsloven, kommunen, der skal afholde udgifterne hertil. Som eksempel kan nævnes den kommunale indsats for at skabe sikre skoleveje, hvor der er blevet opført trafikdæmpende ændringer som vejbump. Kommunen kan også vælge at betale for hele eller dele af vedligeholdelsen af en privat fællesvej, hvis formålet hermed primært er hensynet til den almene færdsel
”Enkelte private fællesveje udgør en så vigtig færdselsåre i forbindelse med skolevej eller anden offentlig interesse, at kommunen har valgt at (sne)rydde dem.” Gribskov Kommune.
