Hvor går de unge i Skødstrup hen, når de ikke går til sport?

I Skødstrup går en stor andel af byens unge mennesker til sport. Mange børn og unge går i Klubben Skødstrup UngiAarhus, i UK eller til spejder. Andre har fritidsjob. Men hvis ikke de spiller fodbold, badminton eller deltager i anden sportsaktivitet, hvis ikke de spiller Fortnite, tager Pokemon quizzen, er på sommerlejr med klubben eller syr kreativt, hvad så?

En undersøgelse fra Nordea Fonden om det gode unge liv fortæller, at unges livskvalitet fremmes gennem fællesskabsorienterede aktiviteter i nære, sociale relationer med andre unge og med voksne. Selvom de unge lever forholdsvis individualiserede tilværelser, betyder sociale relationer og fællesskab meget.

I vores by er mange aktiviteter for børn og unge bundet op omkring sportsforeningen og klubben. Er der ideer til andre fritidsaktiviteter? Og vil de unge involveres i projektfasen?

Skatergruppen berettede i juni om deres ideer for en skatepark i 8541. Et visionært og ambitiøst eksempel, som favner børn, unge og voksne i et godt fællesskab, og styrker byrummet.

Måske har du en idé til en fritidsaktivitet som kan bringes til vores vækstby, til glæde for de mange. Kontakt os evt. i fællesrådet – se næstsidste side i bladet. Eller slå ideer op i vores Facebookgruppe ”8541 Borger til borger”.

 

Af Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2019)

Relaterede artikler

Børn og unge

Trænere på 15 og 16 år:

Jakob og William er vilde med basketball. De spiller begge to flere gange om ugen, og i weekenden følger de kampene i den amerikanske NBA-liga, som er verdens bedste.

Børn og unge

Spejderne får endelig tag over hovedet

Et stort telt og en bålhytte sikrer, at FDF-spejderne igen kan få ly for vejr og vind.
Efter mere end halvandet år under åben himmel får FDF spejderne i Løgten Skødstrup endelig læ for vind og vejr.

Red Barnet-gruppen fra 6. f. på Skødstrup skole: Anton, Magnus, Maria og Filipa.
Børn og unge

Mere fokus på fattigdom

6. f på Skødstrup Skole havde i slutningen af 2023 en projektuge, hvor temaet var hjælpeorganisationer.
En af grupperne i klassen valgte at skrive til 8541-bladet om sit arbejde med Red Barnet, og resultatet følger her: