”Ideen gærede i 14 dage – så havde min far pludselig købt et bryggeri…” .
Nikolaj Haulrik kigger skælmsk på sin far Klaus, som forsætter:
”Ja, der var ikke langt fra tanke til brygning”.
Vi sidder i det hyggelige køkken hos familien i Studstrup for at høre historien om byens første mikrobryggeri. Far og søn havde været til ølsmagning og var blevet grebet af hele ideen om at brygge selv. Og vupti havde fatter købt et komplet bryghus. Ganske vist i ministørrelse med en kapacitet på 30 liter.
Fra 30 til 500 liter
Venner, naboer og familie roste deres produktion meget – og drak mange liter. Ideen om en større produktion begyndte at boble hos far og søn. Et professionelt anlæg med kapacitet på 500 liter blev skrevet hjem fra Italien. Klaus Haulrik regerede med sin faglige kunnen med rør og slanger, og familien fik det hele indrettet og monteret i en container.
Vi bevæger os ud i bryghuset. Her er alt klinisk rent og alle forskrifter overholdt. ”Jeg plejer at sige, at jeg er kedelmester og Nikolaj brygmester,” fortæller Klaus. Nikolaj har naturvidenskabelig flair og baggrund og er styrende, når der brygges.
”Der går 100 kilo korn, som vi selv maler, til 500 liter bryg, og resten af processen er følsom. Det er ikke bare lige noget, man kommer sovende til,” beretter Nikolaj.
”Nej, slet ikke” bryder Klaus ind:
”Helt lavpraktisk er der også aftapning, flasker, pantsystemer og etiketter – det er blevet noget større – og dyrere, end vi først antog,” siger Klaus med et smil.
Vejnavne på etiketter
Hele familien er involveret. Således er det Nikolajs kæreste Rikke, der har designet de smukke etiketter.
”Hele familien sad om bordet – og alle bidrog med ideer. Men jeg havde en tanke om, at de forskellige øltyper skulle have navne efter vejene her i Studstrup. Og etiketter, der matchede.
Og mange små skriblerier blev således til det færdige resultat,” husker Klaus.
”Det er jo en hobby, der er stukket lidt af,” griner Klaus og slår ud med armene blandt de flotte ståltanke i bryggeriet. ”Men mon ikke det samme kunne være sket med en anden familiehobby?” spørger han retorisk.
Øl kan snart frigives
Foreløbig vil familien gerne sælge deres produkter indenfor postnummeret, som Nikolaj siger.
”Og vi lytter da gerne, hvis nogle har lyst til at forhandle vores øl. Vores udvikling kan følges på Facebook – og vi er på tærsklen til at kunne frigive nogle af vores bryg,” siger Nikolaj.
Dette blads udsendte medarbejder trippede med på rundvisningen som ”det tynde øl” – men de gode smagsprøver var af en helt anden solid og elegant kaliber.
Familien har lige anskaffet en kat – men det bliver svært at holde ølhundene væk.
Tekst og foto Niels Dal
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (april 2020)
