Lisbeth Lauersens forældre købte hus på Manbjergvej i 1960´erne, mens Løgten-Skødstrup udviklede sig fra to landsbyer til et sammenhængende boligområde med stor befolkningstilvækst og masser af nye parcelhuse.
”Der var masser af engagement. Der skulle bygges op og skabes nye foreninger, og mine forældre var blandt dem, der hjalp, hvor de kunne. De var med til at sætte mange nye ting i gang. Min far blev formand for borgerforeningen og var med i lokalrådet – og derigennem var han med til at sætte meget i gang og presse på, for at der skete tiltag i 8541. Min mor var aktiv i teaterforeningen, som hun var medstifter af, og hvor hun også var instruktør,” fortæller Lisbeth.
Jeg kan svagt huske vejfesterne og vejfodboldturneringen, hvor rigtig mange veje deltog. Det var noget, der kunne lade sig gøre, mens byen blev bygget op, og det er nok blevet sværere nu, hvor området er blevet så stort, at det kan være svært at se, hvad der samler os.”
Lisbeth Lauersen er langtfra pessimist, og hun er selv et eksemplar af den store skare, som binder lokalsamfundet sammen ved hjælp af engagement og frivillighed. Men engagementet er samlet set alligevel nok mindre end dengang.
Måske er det på grund af byens størrelse? Man kender ikke hinanden så godt som dengang, og man støder ikke naturligt ind i hinanden i byen, siger Lisbeth Lauersen.
Vi besøger den 48-årige kvinde i hjemmet på Landlyst, hvor hun bor sammen med sin mand Henrik og børnene Christian og Trine. Her lige før skoleferien, hvor vi interviewede hende, var hendes fritid knap, fordi hun har ansvaret for at lægge timeplaner og skemaer på Stilling Skole, hvor hun er administrativ leder.
Alligevel var hun at finde som aktiv ved Løgtenløbet og byfesten, hvor hun stod vagt ved en af tilkørselsvejene og sørgede for, at bilerne ikke kom ind på løberuten.
Byfesten er vigtig, pointerer Lisbeth. Der er perspektiv i et løb, som samler over 700 deltagere, og i en byfest, hvor flere tusinde mødes på et afgrænset område. Byfesten kan blive en samlende faktor, og den viser, at hvis frivillige på tværs af foreningerne går sammen, så kan det lykkes at skabe noget levedygtigt.
Frivilligheden er nedarvet
Lisbeth er ikke alene om at lave frivilligt arbejde – det gør de alle i familien. Henrik har trænet et motionshold i gymnastik og laver motorcykelkurser, Christian er tidligere medlem af ungebyrådet, håndboldtræner og er med i håndboldafdelingens bestyrelse, og Trine har engageret sig i skolens Motivationsprogram MOT, hvor man blandt andet hjælper de mindre børn på skolen.
Frivilligheden i Lauersens familie går altså i arv. Det var helt naturligt at videreføre forældrenes engagement, da Lisbeth og familien flyttede til Løgten i 2006, da Christian skulle starte i skolen. Hun kom ind i forældrerådet i klassen og blev senere valgt til skolebestyrelsen.
Hun blev valgt til Skødstrup Fællesråd som repræsentant for skolebestyrelsen og har været aktiv omkring Fællesrådet siden 2008. Hun har siddet i forretningsudvalget, senest med den kommunale kontakt som ansvarsområde, men valgte i foråret at blive suppleant til forretningsudvalget.
Tag selv affære
Fællesrådet er ikke et ”minibyråd”, som nogle måske tror, understreger Lisbeth.
”Der er nogle, der kritiserer et eller andet i området og siger, at det må fællesrådet tage sig af. Men vi er ikke et minibyråd – derimod et mellemled mellem foreningerne og Aarhus Kommune. Det vil altid være konstruktivt, hvis folk selv tager affære og ikke bare overlader det til andre. Jeg havde i sin tid en lærerkollega, der sagde til sine elever: ”Man skal ikke brokke sig over noget, som man ikke selv vil røre en finger for at ændre!” – Det er helt rigtigt.”
Lisbeth er lidt ked af, at mange af de unge familier ikke synes, de har tid til at engagere sig f.eks. i deres børns skoleliv eller fritidsaktiviteter. Og hun mener ikke, at det helt passer, at tiden mangler.
”Man HAR tid! Det har nogle af de nye forældre, der bare afleverer deres børn til sport ved Midtpunktet, nok ikke set endnu,” smiler Lisbeth og fortsætter:
”Man kan ikke bare erstatte sit engagement med et betalt kontingent, og det er jo netop frivillige, der tager imod børnene. Det er vigtigt med en fælles indsats, og at det ikke udelukkende er ildsjælene, der skal knokle for at få det til at fungere.”
På den anden side mener hun, at frivillighed kan være meget andet end at gå ind i foreningsarbejde eller et forældreråd.
”Hvis vi kigger helt ned i dagligdagen, kan det f.eks. også være at komme med brugbare opslag på Facebook eller lægge billeder ud fra et arrangement. Der kommer tit opslag i vores ”Borger til borger”-gruppe, der viser, at folk er engagerede eller blot kommer med ideer, som andre kan bruge. Frivillighed kan også være samarbejde på tværs, eksempelvis omkring LøgtenLøbet. Midtpunktet har også ”Team Frivillig”, hvor man kan melde sig til afgrænsede opgaver. Det går vist ikke for godt i øjeblikket med at skaffe engagement ad den vej,” siger hun og håber og tror, det kommer igen.
Det politiske
Mange kender også Lisbeth Lauersen for det politiske engagement. Også det har hun fra især faderen, der i sin tid var aktiv i Det Radikale Venstre, men som nu, ligesom Lisbeth, er at finde i Socialdemokratiet.
”Min far var som formand for borgerforeningen med til at sørge for, at der i første omgang kom et stykke motorvej uden om Løgten-Skødstrup. Han fik trafikministeren herud for at se, hvordan trafikken var på Grenåvej, og lige da delegationen skulle køre en tur igennem byen, var der to biler, der stødte sammen! Så lykkedes det at få motorvejen…!”
”Det engagement, der ligger i at forbedre lokalsamfundet og at tage et ansvar, det ligger fint til mig. Da jeg var i 20´erne, blev jeg politisk aktiv i SF og senere Socialdemokratiet, hvor jeg var med i en inspirationsgruppe på børn- og ungeområdet. Gennem flere år gjorde vi fra Fællesrådets side Aarhus Kommune opmærksom på det hastigt voksende behov for børnepasning og skolekapacitet. Det passede bare slet ikke med kommunens prognoser, som ikke kunne se alle de børn, der var og kom herude, ikke mindst som følge af den store udbygning af vores lokalområde. Forvaltningen troede ikke rigtigt på os i starten,” smiler Lisbeth og udbygger det med et eksempel på, hvor vigtigt det er for et bysamfund at have en god infrastruktur – noget som blandt andet Lystrup lykkedes bedre med at få igennem, da Aarhus Kommune i sin tid planlagde opbygningen af den lokale infrastruktur i det byområde.
Lisbeth Lauersen sad i byrådet for Socialdemokratiet i fire år fra 2014 til og med 2017, hvor hun valgte ikke at stille op igen til det tidkrævende arbejde – ved siden af sit arbejde som administrativ leder.
”Jeg havde behov for bl.a. at have noget fritid, aftener og weekender, hjemme sammen med familien og være en del af børnenes liv i deres ungdomsår – inden de pludselig flytter hjemmefra.”
Af Birger Agergaard
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2019)
