Køb ring med en fantastisk historie

”Skødstrup-ringen”, som vi har valgt at kalde ringen, blev fundet af arkæologerne fra Moesgaard Museum ved udgravningen af Lauritshøj i 2015. Ringen er tidligere beskrevet i 8541.

Ingunn Marit Rørstad, Oslo Universitet, har med sine studier vedrørende smykker fra Jernalderen (250 år f.Kr. – 250 år e.Kr.) fundet ud af, at hvert område havde sine smykker, og at kvinder bar smykker for at skille sig ud fra mængden.

Der er ingen tvivl om, at det har været de kvinder, der har betydet noget, der har haft smykker. Dette gjorde også, at de kvinder var særligt udsatte, idet når der skulle ofres til guderne, ofrede man noget værdifuldt, idet man på denne måde viste respekt over for guderne og derved måske blev hørt. Altså både kvinden og hendes smykker blev ofret.

Køb Skødstrup-ringen

Nu kan du købe en kopi af den fantastiske Skødstrup-ring, som fremstilles af en guldsmed i tre versioner:

Priserne er:

Ringen i sølv kr. 550,-

Ringen i guld (8 kt.) kr. 1750,-

Ringen i guld (kraftigere) (8 kt.) kr. 3250,-

Overskud fra salget går til Arkæologigruppens fortsatte arbejde med etape 2 af Jernalderstien.

 Jernalderring hånd

Historisk rute med beskrivelser

Arkæologigruppen er i gang med at etablere en historisk rute, hvor man ved at følge ruten får indsigt i livet fra Jernalderen her i Skødstrup.

Ved alle fundstederne er hensigten, at der skal sættes skilte op med beskrivelse af de forskellige fund og hvad der foregik i dette samfund for 2000 år siden i Skødstrup.

Som tidligere beskrevet i 8541 er de arkæologiske fund i Skødstrup utrolig unikke, idet arkæologerne fra Moesgaard Museum fandt en komplet rækkelandsby, offermoser, gravpladser, bopladser m.m.

Jernaldervejen, som vi kalder vejen, som blev fundet i rækkelandsbyen, fik vi flyttet ind på kirkegården, som tidligere beskrevet. Udgiften til flytningen blev betalt af frivillige bidrag fra borgerne i Løgten-Skødstrup samt bidrag fra erhvervslivet og foreninger her i byen. Navnene på bidragsyderne kan ses på et skilt ved Jernaldervejen (som ligger nedenfor kirken).

Det var så flot, at det lykkedes at få flyttet og genetableret Jernaldervejen.

Nu er vi så kommet til etape II, hvor vi gerne vil have etableret den historiske rute til alle fundstederne. Prisen for etablering af ruten samt skilte, beskrivelser, trykning, layout, vedligehold m.v. er ca. 100.000 kr.

Vi håber igen ved lokal indsamling samt støtte fra fonde, at vi bliver i stand til at etablere ruten.

Vi tror mange, i alle aldre, her i Løgten-Skødstrup kan få glæde af denne historiske sti. Derfor håber vi, at rigtig mange vil støtte.

Dette kan gøres ved:

  • At Indbetale et beløb til reg.nr. 7262 kto. 1028207
  • Eller købe et af malerierne, som læge Peter Christensen, Skødstrup Lægehus har malet. Henvendelse til Skødstrup Lægehus (Peter Christensen)
  • Eller købe ”Skødstrup-ringen”. Henvendelse til Alice Iversen. alifri@mail.dk. Tlf. 20546622. Hun sørger for, at der bliver taget mål, idet ringen kan fås i forskellige størrelser.

Af Arkæologigruppen (Skødstrup Fællesråd, Skødstrup Menighedsråd og Skødstrup Egnsarkiv)

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (oktober 2019)

Relaterede artikler

Sådan ser det vinduesløse lokale i Folkehuset ud.
Egnsarkiv

Egnsarkivet ind på biblioteket

Formanden for Egnsarkivet, Peter Christensen, ved ikke, om det samlet set bliver en god løsning, men arkivfolkene er – siger han – blevet kostet rundt så mange gange de seneste ni måneder, at nu vil man forsøge at få det bedste ud af det. I skrivende stund er endnu ikke alle detaljer på plads.

Livet i Studstrup er omdrejningspunktet i den nyudgivne bog om Studstrup
Historie

Bog om Studstrup er på gaden

Efter trekvart års grundigt arbejde er den første samlede beskrivelse af Studstrup nu udgivet som bog. Det er en skrivegruppe under Studstrup Borgerforening, som har samlet både gamle og nye oplysninger, så ”Bogen om Studstrup” kan læses som både et historisk dokument og en slags guide til det at bo i Studstrup.

Kaløvigskolen og Sanatorievej, Studstrup
Historie

Studstrup skriver bog om… Studstrup

Studstrup Borgerforening har sat et skib i søen, som skal blive til en interessant bog om Studstrup i både fortiden og nutiden.  Den vil blandt andet blive foræret til tilflyttere.