Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Kosmisk velvære - 8541

Kosmisk velvære


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

”Værsågod at tage plads – og slap nu bare helt af….”

Jeg bliver guidet ned i den behagelige stol, der lydløst strækkes til vandret.

Skøn kosmisk musik fylder rummet, og levende lys hygger i rummet.

Hurtigt bliver en vurdering af min hud foretaget – og behandlingen går i gang.

Jeg er kommet under kyndige hænder hos kosmetolog Charlotte Rosendahl på Bytorvet i Løgten.

”Din hud er sart og tør – den trænger til omsorg,” siger Charlotte, mens hun masserer og lægger en maske på mit ansigt.

Den virker stort set omgående, og Charlotte beroliger mig med, at mange andre mænd overser behovet for en passende creme.

 

Faglig palet med farver

Ellers er tilbuddene hos kosmetologen umiddelbart mest rettet mod det kvindelige køn – selvom stadig flere mænd kigger ind.

Charlottes faglige palet rummer næsten lige så mange farver som de mange krukker og glas med kosmetik i den lækre butik.

”Nu kommer der lige lidt aromadamp…,” siger hun og aktiverer det skønneste dampbad hen over mit ansigt. Herligt.

Charlotte er både kosmetolog, make-up og negleartist – den sidste disciplin tilegnet i USA, inden fænomenet for alvor slog igennem i Danmark.

Der er mulighed for både pedicure og manicure i klinikken, ligesom vipper og bryn farves og rettes.

 

Et ekstra karaktertræk
”Jeg trimmer og farver lige dine øjenbryn,” siger Charlotte så. Og vupti har jeg fået et ekstra karaktertræk.

Waxing og hair extension udføres også – og især waxing er et emne, der har mænds interesse, fortæller Charlotte.

”Styling generelt er også et hit. Og op til den kommende tid er konfirmations- og fest make-up,”supplerer hun.

Den timelange behandling er den rene velvære. Og det er netop meningen med besøget i klinikken ifølge Charlotte.

Velværet forstærkes yderligere af en afstressende nakkemassage.

Kort og godt: Kosmisk velvære hos kosmetologen på Bytorvet.

 

Tekst og foto: Niels Dal

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2018)

 

Relaterede artikler

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,

Erhverv

Høgh har solgt, men slipper ikke bilerne

Efter 34 år er det ikke længere Henrik Høgh, der kører biler op på liften, når de skal repareres. Værkstedet er blevet solgt, men han slipper ikke bilerne helt. Henrik Høgh vil nemlig fortsat sælge biler gennem Høghs Bilsalg, der nu er en selvstændig virksomhed.