Kunstner: Ro til kreativitet på Engskovgård

Lotte Neupart i sit hjemmebyggede atelier.

Af Rikke Kaalund Foto: Thomas Nykrog

Lotte Neupart og hendes mand, Thomas Jørgensen, fandt roen, da de for fire år siden flyttede til Skødstrup. Lotte er ny i byen, mens Thomas er født og opvokset her.

På Engskovgård 62 har de sammen indrettet hus og have, så der er plads til både Thomas´ motorcykelværksted og Lottes atelier.

Lotte Neupart er kunstner og uddannet på Aarhus Kunstakademi, hvor hun blev færdig for 2,5 år siden.

En let og lys stemning går igen i hus og have – og også i Lottes akvarelkort og oliemalerier. Hun er blandt andet inspireret af ting fra sit eget hjem. Kopper, stole og blomster. I haven har Lotte sit eget atelier, hvor alle er velkomne på besøg. 

“Jeg er her, kom og kig. Jeg vil rigtig gerne vise min kunst frem, og kommer du forbi, er der ingen forventning om køb,” understreger Lotte.

Gennem netværk både fra Kunstakademiet og Thomas´ netværk i byen, kan Lottes kunst nu opleves adskillige steder. Lokalt kan akvarelkort købes i Bøger og Ting på Grenåvej og selvfølgelig hjemme hos Lotte Neupart på Engskovgård 62.

Nationalt udstiller Lotte lige nu på Bornholms censurerede forårsudstilling på Svanekegården, hun deltager i en fællesudstilling i Regionshus Aarhus på Olof Palmes Alle i Aarhus Nord, og hun har udsmykket en trappeopgang hos Guldsmed Norup i Viborg. Til november kan Lottes værker også ses i Pakhuset i Viborg.

Gåturene i området
Når Lotte og Thomas ikke arbejder og er optaget af motorcykler og kunst, nyder de især naturen i og omkring Skødstrup/Løgten. Især gåture ved vandet trækker i dem begge. Thomas kender området fra sin egen opvækst og har introduceret Lotte til en masse steder. For hende er det Mindelunden, Mols og Studstrup Strand, de steder der oftest bliver besøgt.

Lotte drømmer om at kunne leve af sin kunst. Gennem netværk og Instagram arbejder hun på at få sine akvarelkort ud i endnu flere butikker og deltage i endnu flere udstillinger.

Er du blevet nysgerrig? Så besøg Lotte Neupart på Engskovgård 62 eller tjek hendes Instagram @lotteneupart. Kontakt gerne Lotte inden besøg på tlf. 3068 3295.210907 Lotte Neupart kunstner 3

Relaterede artikler

Tine Schjelde Møberg og Camilla Hoier Adamsen (foto privat)
Erhverv

Garn- og strikkeeventyr

Et nyt og spændende garn- og strikkeeventyr er ved at udfolde sig i Skødstrup, hvor to iværksættere, Camilla Hoier Adamsen og Tine Schjelde Møberg, har slået sig sammen for at skabe deres drømmevirksomheder.

Erhverv

Streger til fremtiden

Anja er boligarkitekt med egen tegnestue. “Nest” Arkitekture hedder det. Engelsk for “rede”.
Og det er netop et vigtigt fokuspunkt for Anja. Hjemmet eller reden skal tilpasses det behov, der er aktuelt, hvor man står i livet og være et rart og trygt sted at være..

Erhverv

Virksomhed i vækst: Skødstrup er attraktiv

Connected Wind Services i Skødstrup servicerer ikke færre end 950 vindmøller i hele Danmark. De vedligeholder møllerne og rykker ud, hvis der opstår problemer eller havari.