Livsstilens wellness

Det er ikke et wellnesscenter i traditionel forstand, man træder ind til på Grenåvej 762 i Løgten. Der er hverken spabade eller hvidklædte massører. I stedet møder du Stefan og Mette Lautrup Skurup, som er wellness-coaches og vil hjælpe dig til en sund og balanceret livsstil med kost og motion.

De har indrettet sig i et butikslokale og har aloe vera te på kanden og Herbalife Nutrition-produkter på hylderne. Parret nåede lige at åbne fire dage, før Corona-krisen lukkede ”Løgten Wellnesscenter”. I mellemtiden har de arbejdet online med kunderne og er nu begyndt at have åbent igen.
”Den typiske kunde ønsker at få en mere balanceret og sundere livsstil. Det hjælper vi dem med, idet vi tilbyder helsekostprodukter og kosttilskud. Når man køber vores produkter, giver vi gratis coaching og opfølgning til en balanceret livsstil,” fortæller Stefan.

”Vi kalder det indre og ydre ernæring, og vi har det selv som et familieprojekt, at vi skal leve sundt, men samtidig have det sjovt,” fortsætter han og suppleres af Mette:
”Vi er ikke hysteriske med det, men det er bare blevet vores livsstil. Vi ser for eksempel ikke fjernsyn mere, men bruger tiden på at gå op i det her, træne, cykle og holde os i form.”
Parret har andre jobs ved siden af, for endnu kan de ikke leve af det nystartede center, men det er ambitionen at kunne gøre det. Mette er tøjkonstruktør ved siden af, og Stefan arbejder med coaching og forretningsudvikling.
De er ’Herbalife Nutrition coaches’, hvor de bruger deres aftener og weekender på at dygtiggøre sig.
Hvordan foregår det så?
”Man starter med en bodyscanning, som fortæller om BMI, muskelmasse og andet. Ud fra det sammensætter vi et program til kost og motion. Vi beder folk sende billeder af den mad, de spiser, så vi kan se, om den har en god sammensætning. Vores filosofi er, at en god tallerken har 50 procent grønsager, 25 procent kød og 25 procent stivelse (ris, kartofler mv.),” fortæller Stefan.
Det er først og fremmest morgenmaden, som Herbalife Nutrition produkterne passer til. Man kan lave shakes med juice, mælk eller hvad man har lyst til. Dertil proteinbarer og andre kosttilskud, som er gode i forbindelse med træning og motion. Parret anbefaler også, at den daglige madindtagelse spredes ud over fem til seks måltider frem for at man overspiser f.eks. aftensmaden.
Mette tilføjer, at det ofte er den støttende og motiverende coaching, der gør forskellen. Mange ønsker at tabe sig, men får ikke den nødvendige støtte til det. Det er noget, hun gør meget ud af:
Til en sund livsstil hører også motion og træning. Under Corona-lukningen er det sket online på Facebook, men parret håber at de snart kan tilbyde udendørs træning igen, og alle er velkomne til at kigge forbi centret.

Tekst og foto Birger Agergaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (juni 2020)

Relaterede artikler

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

Erhverv

Høgh har solgt, men slipper ikke bilerne

Efter 34 år er det ikke længere Henrik Høgh, der kører biler op på liften, når de skal repareres. Værkstedet er blevet solgt, men han slipper ikke bilerne helt. Henrik Høgh vil nemlig fortsat sælge biler gennem Høghs Bilsalg, der nu er en selvstændig virksomhed.