v/ Peter Christensen og Jørgen Lai Sørensen
Bebyggelse i området sydøst for Segalt og Vorre var der ikke meget af før 1850. Der var nogle få gårde i Hjelmager, som lå noget lavere og øst for det nuværende Løgten. Tidligere var der en hovedgård ved navn Kirkeholt beliggende ved den nuværende Kirkeholtvej, og lidt øst herfor var der i 16-1700 tallet en landsby ved navn Indrup, der blev nedlagt og indlemmet under Vosnæsgård, der på det tidspunkt var den største bymæssige bebyggelse i området.
Til Vosnæsgård hørte en ladeplads for den småskibsfart, der var den trafikform der nemmest kunne transportere mennesker, dyr og gods til og fra Århus, som var købstaden med rettigheder til handel. Der foregik i mindre omfang handel på stranden ved Vosnæs og det var her navnet Løgten kom, idet man for at lette de små bådes navigation opsatte et sømærke i form af en tønde brændende tjære på en pæl. Formentligt lidt mere simpelt end det gamle fyr på Skagen (se billedet) men med samme funktion – at lette bådenes indsejling og undgå grundstødning.
Derfor navnet Løgten – senere kaldt Gammel Løgten i modsætning til Ny Løgten, der opstod i tiden 1850-1880. Kroen og markedet på stranden blev nedlagt og flyttet. Ny Løgten Kro startedes i 1854 af en ung driftig jordejer, Mogens Jørgensen Blach, der byggede Løgtengården ved den ny anlagte Grenåvej.
I begyndelsen var krostuen i stuehuset på østsiden af Grenåvej, lidt senere flyttede kroen over på vestsiden. Der var købmandsforretning og krostue i bygningen, som ikke står der længere, men den lå der hvor Bytorvet er nu.
Grenåvej og en jernbane
Grenåvej blev anlagt 1855-56 som en grusvej mellem Segalt og Egå bro. Det forbedrede transportmulighederne væsentligt, og 12 år senere blev jernbanen anlagt fra Århus til Ryomgård. Mogens Jørgensen Blach ejede meget af jorden langs Grenåvej, men interesserede sig ikke så meget for at bebygge grundene. Han påvirkede linjeføringen af jernbanen så den kom nærmere hans kro ved at forære jord til at bygge stationsbygningen på. På denne måde sikrede han jernbanetransport til Løgten, hvilket Løgten Marked, der blev afholdt hver anden tirsdag omkring Løgten Kro, havde stor gavn af. I 1854 blev Segalt mølle opført også lige ved siden af Grenåvej.
Gående landpostbude på Hjelmagervej ca. 1875. De udgik fra Løgtengården og senere Kroen, hvortil postvognen fra Århus til Rønde kørte, og posten blev fordelt videre ud herfra. Da jernbanen kom, var posthuset på jernbanestationen.
Da Mogens Blachs søn overtog Løgtengården, tog udbygningen af Løgten langs Grenåvej fart, byen blev en langstrakt ”vejby”. I 1904 blev gården solgt til Handelsmand Peter Poulsen, som senere solgte den videre til Henry Hjortshøj, der op igennem 60-erne og 70-erne udstykkede hele gården til de kvarterer vi kender – Egevej, Berberisvej , Manbjergparken mm.
I løbet af de sidste fire årtier er den langstrakte ”vejby” i nogen grad blevet udvisket på grund af de store villakvarterer der skyder op overalt i Skødstrup Sogn. Der er stadig åbne marker, men man kan med rette befrygte, at der ikke efterlades åbne områder med marker og skove, vegetation eller parker, når man som planlagt udstykker Svinbo og Åstrup gennem det næste tiår. Der er behov for registrering af de gamle bygninger og skabelse af opmærksomhed omkring lokalplanerne, så det ikke kun bliver hensynet til den største profit, der kommer til at styre, hvordan vores by skal se ud for fremtiden.
