Løgten på landkortet

Hår Galleriet i Løgtens elever har markeret sig flot i årets DM for frisører, og endnu mere anerkendelse kan være på vej. 

Frisørfagets DM er ikke noget man lige går ind til uden en stor portion talent og håndelag. Der er tale om en konkurrence blandt de allerbedste frisørelever i landet overhovedet, og her scorede Hår Galleriets to elever, Rikke og Cathrine, den 30. november en imponerende andenplads. Cathrine hentede desuden en tredjeplads for sin individuelle damefrisure. For at komme så langt, var de først udvalgt som to af de fem, der skulle deltage fra Tradium, Teknisk Skole i Randers. Cathrine og Rikke har den seneste tid trænet hver tirsdag aften på Tradium samt i frisørsalonen, når der har været mulighed for det. Salonens kunder synes, at det har været spændende at følge dem undervejs, og alle i salonen har bakket dem op i deres projekt. Konkurrence er en rigtig god træning, da eleverne herigennem lærer at præstere med præcision selv under tidspres. Når de ikke er på skolen, arbejder de begge med kunder i salonen. Hår Galleriet i Løgten har altid haft elever. “Jeg nyder at se dem udvikle sig og de er, ligesom os andre, løbende på kurser i ind og udland, så de kender de nyeste trends og de nyeste produkter”, fortæller salonens indehaver gennem 13 år, Anni Elkjær Riis.

Cathrine brænder specielt for at farve hår, og hun har da også et særligt talent inden for dette. Det har ført til, at hun er med rundt i landet på frisør-kurser, hvor hun hjælper arrangørerne, Design Professionel, med at klargøre og farve deres modeller. Rikke er knapt så langt i sin uddannelse, men hun udviser allerede nu stort potentiale og hvis hun fortsætter i dette tempo, er dette ikke det sidste vi har set til hende på konkurrence-scenen. Cathrine er udlært som frisør om halvandet år og Rikke om to et halvt år. 

Hår Galleriet er med i Design Professionel amba, og det er her igennem, at salonen køber hårprodukter. Det sikrer, at de i salonen kan sælge de rigtige produkter til den rigtige pris. “Vi brænder alle for vores fag og elsker at være kreative og kreere nye frisure og spændende farver. Vi er salonen for hele familien”, fastslår Anni.

Imens hviler eleverne ikke på deres laurbær. Rikke er netop blevet udtaget til konkurrencen SkillsDenmark, der er de årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne. Det foregår 16-27. januar på Gigantium i Aalborg, hvor over 300 udvalgte elever og lærlinge dyste om at blive den bedste indenfor netop deres fag. Vi krydser fingre for Rikke fra Hår Galleriet i Løgten. 

Relaterede artikler

Line bager hjemme i sit eget køkken-alrum, men kan også stå med mindre opgaver i det tidligere bryggers, der nu også er indrettet til bagning.
Erhverv

Piece of Cake

I bageværkstedet Piece of Cake står ejeren Line Vale Cruz. Det ligger i et stort hus på Fruenseje, og her bager Line kager på stribe. Det eneste, de har tilfælles, er at de er forskellige. Udseende, form og smag aftaler Line fra gang til gange med kunden, og set i det lys er det yderst rimeligt, at fx en pænt stor, personlig lagkage til ti kan fås for 400,- Der er ikke en egentlig butik. Man henter kagen ved døren eller får den bragt mod betaling.

Cykelværksted. Cykelsmeden reparerer en ophængt orange cykel
Erhverv

Han fikser alle slags cykler

DinCykelservice.dk tilbyder flere former for service, som andre cykelværksteder ikke gør. For eksempel henter og afleverer han gratis cykler i Skødstrup, Hjortshøj, Egå og Hornslet, hvis

Tine Schjelde Møberg og Camilla Hoier Adamsen (foto privat)
Erhverv

Garn- og strikkeeventyr

Et nyt og spændende garn- og strikkeeventyr er ved at udfolde sig i Skødstrup, hvor to iværksættere, Camilla Hoier Adamsen og Tine Schjelde Møberg, har slået sig sammen for at skabe deres drømmevirksomheder.